#121824
fk2001

Mon ikke de fleste banker oplever fremgang i kundeantallet. Fremfor at flytte bank vælger mange jo blot at oprette nye konti når noget bedre byder sig. Jeg har selv konti i fire banker der varetager forskellige funktioner, udvalgt efter hvor jeg tjener mest og betaler mindst.

Kundeforhold i banker er for mange ikke længere et statisk anliggende med et personligt forhold til sælgeren, men noget dynamisk man blot opretter med nogle få brevudvekslinger – måske endda uden at være helt klar over rent geografisk, hvor man opretter sin nye konto. Dertil kommer at det jo er nemt at flytte pengene rundt mellem bankerne.

Til gengæld for mit vedkommende, og sikkert mange andres, går det noget trægere med at lukke konti som jeg ikke absolut behøver, da det jo sjældent koster noget at have dem stående.

Denne adfærd kunne udvise “fremgang" for mange banker.