#121810
Anonym

Hej Susanne

1. Man taler om at det er uhensigtsmæssigt at købe andelsboliger nu i Århus og Kbh, fordi de ikke er justeret ned i pris ligesom ejerboligerne. Der er imidlertid meget stor forskel på andelsboligerne og den underliggende økonomi. Jeg er overbevist om at der kommer meget store prisfald på den del af andelsboligerne som er belånt op over skorsten med flekslån, men jeg er samtidig lige så overbevist om at der ikke kommer til at ske noget med de gode og sunde foreninger.

2. Der er som sådan ikke nogen fare ved afdragsfrie lån. Det handler om prioritering. Risikoen, hvis man kan tale om det, er at du kommer til at sætte dig for hårdt i det. Med afdragsfrie lån har du ikke muligheden for at lægge om til noget billigere, hvis du kommer ud for en social begivenhed.

3. Du kan ikke realkreditbelåne en andelsbolig. Du skal derfor have et andelsboliglån i din bank, hvor en rimelig rente vel efterhånden har sneget sig over 7%.

4. Nej!

5. Det er i hvert fald dumt ikke at forhandle priser med andre banker, og gøre din nuværende bank opmærksom på hvad andre kan tilbyde. Loyalitet = stupiditet, sat på spidsen, selvfølgelig.

6. Det koster 1,5% af lånesummen i variabel tinglysningsgebyr til staten + 1.400 i fast tinglysning + bankens egne gebyrer (typisk 1 – 5.000)

7. Det er et fuldkommet subjektivt spørgmål hvor meget du vil afdrage, om du foretrækker at spare op på en pensionskasse frem for i mursten osv. Det er ingen naturlov at man skal spare op i sit hjem, men det kan være en god ting.

8. Du skal vide at det nok er det ringste tidspunkt i 10 år at låne på. Hvis din bank er presset på likviditeten (stort udlånsoverskud) vil de tilbyde dig dårlige vilkår. Du skal derfor tage dig meget i agt for renten. Ydermere skal du passe på banker som Amagerbanken, Roskildebank m.v. der har ry for at tilbyde lave renter, men til gengæld at tage nogle fuldstændig ublu gebyrer. Det afgørende du skal sammenligne mellem banker er ÅOP.

9. Det er korrekt, men det handler ikke om boliglån, men derimod typisk kassekreditter (budget/løn). Danske Bank har i flere omgange friholdt deres 24-7 konti, for ung som gammel, så de er faktisk blevet relativt billige i dag.