#121670
Anonym

Prøv at snakke med en anden bank end den du har nu.

Har selv været i samme situation for nogen år siden, hvor jeg skyldte en del til både min bank, og et par forskellige inkasso-firmaer.

Da mine forældre gerne så at jeg fik styr på min økonomi, sagde de at de gerne ville kautionere for mig hvis banken ønskede det.

Da jeg vidste at min egen bank ikke ville låne mig en kr. mere, tog jeg derfor kontakt til en anden bank (danske bank) og fik en snak med dem.
Jeg fortalte bankrådgiveren om min situation, og det endte med at de gik med til at samle hele min gæld til et lån, så jeg kun skulle betale et sted, og ikke 17 steder som før. – Men kun på den betingelse, at jeg selvfølgelig betalte til tiden hver måned, og til en høj rentesats på 16% det første år.
Når jeg så havde bevist at jeg godt kunne overholde den aftale, ville de så sætte rente ned efter det år.
Og ved den aftale behøvede mine forældre ikke at kautionere for mig.

Så jeg synes at du skulle prøve at snakke med nogen forskellige banker, for det må da næsten kunne lade sig gøre.
Godt nok er 16% meget at betale i renter, men det er stadig lavere end de 24% som man ellers kan få lov til at betale hos de forskellige låneudbydere. Og i mit tilfælde sparede jeg alligevel noget hver måned, da jeg så kun havde 1 sted hvor jeg skulle betale, i stedet for de 17 andre steder.

Held og lykke herfra.