#121430
Anonym

Hej

Først synes jeg at en rente for en “mellemfinansiering" af indskuddet på 8,75 % er for høj. I eksempelvis Danske Bank kan dette laves fra 7,50 %.

Da I vælger et kreditforeningslån over 20 år, hvor 30 år nok er mere normalt, antager jeg at I ligger i den høje ende indtjeningsmæssigt, og derfor er/bliver gode kunder for banken. Derfor mener jeg godt, at de bør kunne tilbyde Jer en bedre sats.

Med hensyn til renten på Jeres kreditforeningslån, er der her ikke meget at rafle om, da der ikke er nogen konkurrence på dette marked. Kun på bidraget, som er kreditforeningens indtjening, men dette er en meget lille del, og det er tvivlsomt at I vil kunne hente noget der.

En garantiprovision på 0,50 % af 2.000.000 kr. er jo et væsentligt beløb. Jeg ved at standardgebyret i Danske Bank for en sådan restkøbesumsgaranti er 1.000 kr. og INGEN løbende provision, så her er da en besparelse på 9.000 kr. at hente.

Renten på kreditforeningslån styres af markedet, da der er tale om obligationslån. på http://www.rd.dk/privat kan I under “Se kurser og renter" og “Aktuelle priser" se, at et fastforrentet 20-årigt obligationslån ligger på 5% til en kurs på pt. 96,325. I kan få et billigere variabelt forrentet lån, men dette afhænger helt af Jeres risikoprofil (hvad har I det bedst med?).

Håber i kunne bruge ovennævnte svar til noget…!

Hilsen Lykkedrengen