#121180
Anonym

Undskyld mig, men jeg kan ikke forestille mig, at der skulle være nogen speciel dansk antipati imod Island, og islandske virksomheder, hvorfor skulle der dog være det? Jeg vil tilføje, nærmest tværtimod!

Omkring islandske opkøb af danske virksomheder, ja undskyld mig igen, men vi lever i en global verden, hvor, også danske, virksomheder bliver købt, solgt og selv køber og sælger på – kryds og tværs – af landegrænserne, så hvad er problemet?

Der hvor mine historiske rygmarvs reflekser siger – vær opmærksom og pas på, er når denne handel foregår v.h.a. en meget kraftig gearing, hvor ethvert erhvervet aktiv meget hurtigt bliver genbelånt m.h.p. ny / yderligere ekspansion.

Det er sådan med gearing, at når det går godt, kan man løfte sin indtjening, fordi man forrenter den lånte kapital bedre end den pris man skal betale for at låne kapitalen, men når det går dårligt, og det sker især i nedgangs- og krisetider, kan man ikke selv forrente den lånte kapital, i et omfang der kan betale omkostningerne ved at låne kapitalen.

Det der sker, i en sådan situation, at man kan blive fanget i en fælde, når gælden først er stiftet, kan den være meget svær at slippe af med igen; samtidigt må man forvente at de aktiver, der ligger som sikkerhed for gælden, også er faldet i værdi og måske ikke længere modsvarer den stiftede gæld, og den pris man skal betale for den lånte kapital stiger.. Når man er mest presset er man nød til at tvangsrealisere aktiver, i mange tilfælde til en lavere pris end man anskaffede til, og i mange tilfælde, er det de gode aktiver der er mest og hurtigst realiserbare i markedet – man tisser altså i bukserne. Og herfra kan det blive endnu værre, hvis man i markedet bliver vurderet til at være, eller at være tæt på, en ”non going concern”, vil den realiserbare værdi af ens aktiver falde yderligere.

Der er altså tale om en selvforstærkende ukontrollerbar effekt, der meget hurtigt kan få en, i hvert fald på overfladen veldreven og solid virksomhed, til at ”tabe” værdien af sine aktiver, og i værste fald gå konkurs.

Omkring FIH Erhvervsbank er denne, mig bekendt, overtaget af Islandske Kaupthing Bank i 2004, og selvfølgelig bør der være vandtætte skodder imellem de to selvstændige juridiske enheder. Men belært af mine historiske erfaringer, er verdenen ikke altid, som den ser ud, eller burde være. For god ordens skyld, der er mig bekendt ikke den mindste antydning af at FIH skulle have nogen problemer overhovedet!

I dette forum, er vi jo nok kendetegnet ved at være meget kritiske overfor alle banker, og deslige, og hvis vi ikke var det, kunne vi jo bare læne os 100% op af vor bankrådgiver, og droppe Mybanker. Derfor er vi nogen der vil være tilbageholdende med FIH, selvom deres udlånsrenter ser meget fornuftige ud.

Omkring Islands økonomi, vil jeg henlede forum på følgende artikel fra Børsen, d. 17-04-2008:
http://borsen.dk/okonomi/nyhed/130316/

Islands kreditvurdering er for anden gang på to år blevet nedjusteret af Standard & Poor’s, der vurderer, at landets økonomi bliver hårdere ramt af kreditkrisen end tidligere ventet.

Samlet har Island en gæld på 93,5 mia. dollar, 440 mia. kroner, hvoraf landets største skyldnere står for 80 pct. af gælden.

Her er det specielt landets store banker Kaupthing, Glitnir og Landsbanki der hentydes til.
Alle tre banker har de seneste år ført en aggressiv opkøbspolitik for lånte penge med en dertil høj gearing, hvilket markedet vurderer negativt, da det betyder, at de islandske er eksponerede for kreditkrisen