#121148
Anonym

Realkreditlån er stort set altid billigere end bankernes prioritetslån.

Du har ret i at det grænser til falsk markedsføring og er moralsk anstødeligt, at man lover kunden at følge nationalbankens rente + et fast tillæg, hvorefter man så kraftigt fraviger dette.

Omvendt har jeg aldrig forstået hvorfor bankerne binder deres prioritetsprodukter op på centralbankrenten, når bankernes relevante lånerente følger “ciborrenten" meget tættere.

I lyset af at Cibor-6 er steget fra 2,15% i juni 2005 til 5,0% pr. dags dato, er det sådan set forståeligt nok, at udlånsrenten må hæves. Der er dog trods alt tale om en stigning på 2,85%, mens nationalbankens udlånsrente i samme periode kun er steget 1,85%.

Man må da håbe, at bankerne i særdeleshed EIK-bank i fremtiden vil fortælle kunderne sandheden – at man i virkeligheden følger Cibor-6 renten og ikke nationalbankens udlånsrente.