Bankerne låner kun i meget begrænset omfang penge af Nationalbaken, og det er kun på den helt kort bane, fx 7 dage. Man kan ikke bruge centralbanken til permanent finansiering af sit udlån, da dette kræver en mere langsigtet finansiering. Centralbankfinansiering kan ikke indgå i den ansvarlige kapital, hvorimod lån fra andre banker under visse betingelser kan indgå.

Banker med indlånsunderskud skaffer likviditet på interbankmarkederne i bl.a London, EU og Københanvn, hvor de beregnede renter kaldes henholdsvis LIBOR, EURIBOR, CIBOR.

Bankerne låner af hinanden “over the counter" OTC, og CIBOR er i den forbindelse en forkortelse af Copenhagen InterBank Offered Rate og er et sæt af dagligt offentliggjorte rentegennemsnit. CIBOR udtrykker den rentesats, som en bank er villig til at udlåne danske kroner til for en nærmere defineret periode (fra 1 uge op til 12 måneder) til en såkaldt “primebank" uden sikkerhedsstillelse. CIBOR benyttes typisk som referencerente for diverse låneaftaler.
Danmarks Nationalbank beregner CIBOR på baggrund af indberetninger fra et antal banker og offentliggør resultatet bl.a. på sin hjemmeside.

Heri ligger altså at den vigtigste finansiering grundlæggende foregår bilateralt fra bank til bank, og ikke på en stor anonym børs, som det er tilfældet med aktiemarkedet.