#120358
Anonym

Okay tak for den lingvistiske præcisering.

Man kan så konkludere, at man skal holde tungen lige i munden, og undersøge nøje om man er i gang med at sætte pengene ind på en “garantikapitalkonto" eller en “garantkonto" i tilkyntning til garantikapitalindskydere.

Berlingske skriver:

Sparepenge ender på farlige konti

Tusindvis af danskere har deres sparepenge i de såkaldte garantbeviser eller garantkonti. Langt de færreste er imidlertid klar over, at pengene bliver tabt, hvis den lokale sparekasse krakker. Oven på bankTrelleborg-sagen opfordres kunderne til at tjekke sparekassens økonomi.

En måde at tiltrække penge for sparekasserne er ved at få deres kunder til at investere i garantbeviser. Ofte vil renten her være lidt højere end på en almindelig indlånskonto for at belønne kunden for den risiko, der løbes ved at sætte pengene ind på en garantkonto.

Mange er dog ikke klar over, at der overhovedet er en risiko forbundet med garantbeviser og -konti:

»De fleste kunder er ikke klar over risikoen. De aner ikke, at de kan se langt efter erstatning for deres tab, hvis sparekassen går konkurs, fordi penge bundet i garantbeviser ikke er omfattet af indskydergarantien,« siger Kim Valentin finansrådgiver og administrerende direktør i Finanshuset i Fredensborg.

Brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter oplyser, at deres medlemmers kunder har investeret 4,5 milliarder kroner i garantbeviser. Tallet er voksende, fordi mange har haft lyst til at søge væk fra aktiemarkedet som følge af den seneste tids uro og kursfald. Og så står de lokale sparekasser klar med lokkende renter – ofte fem procent – på garantbeviserne.