#120118
Anonym

Jeg har hørt, at fristen for oprettelse af indlånskonto i Sparekassen Østjyllands Vejle-afdeling er udskudt til udgangen af marts måned 2008. I denne sparekasse kan man oprette en opsparingskonto til 5,71% p.a. i rente med rentegaranti til den 30.9.2008. Det er faktisk en bedre rente end i Northern Rock. Pengene er ikke bundet, men kan frit hæves. Der kan ikke indsættes på kontoen efter udgangen af marts måned 2008.
I øvrigt kan jeg også anbefale Eik Bank med deres rente på 5% p.a. for indlån på 12 måneders opsigelse. Bemærk, at man skal betale dekort på 0,25% pr. kvartal af det beløb, man hæver i bindingsperioden, for det resterende antal påbegyndte kvartaler til kontoens udløb. Det er trods alt småpenge, hvis man f.eks. hæver 50.000 kr. 6 måneder før udløb = 250 kr. (2 kvartaler á 0,25% af det hævede beløb).
Jeg er også skuffet over Eik Banks indførte gebyrer på hævninger af kontantbeløb i udlandet, men hvis vilkårene ikke er bedre i andre pengeinstitutter på det totale billede, må man vel acceptere at få det bedst opnåelige…..