Jeg mener også, at der er andre faktorer i spil?

F.eks. pengenes omsætningshastighed, som er en psykologisk faktor, når omsætningshastigheden på penge falder, falder den samlede pengemængde, der er tilrådighed i systemet også. Hvis efterspørgslen efter penge, alt andet lige, er den samme, men udbudet af penge er mindre, må det have nogle konsekvenser, bl.a. på prissætningen og den risiko man er villig til at påtage sig.

Man går fra en international økonomi med overskudslikviditet og uforholdsmæssige lave renter, hvilket har gjort det uforholdsmæssigt nemt at låne penge på en uforholdsmæssig høj risikoprofil, til en økonomi præget af mindre likviditet.

Men alle de gearerede konstruktioner der er etableret i markedet, de senere år, vil, alt andet lige, efterspørge samme mængde likviditet, som hidtil, når de skal genanskaffe erstatningskapital for de lån der udløber. Det må, alt andet lige, blive dyrere og med andre kontraktvilkår / sikkerhedskrav.

Der har desuden været en spekulation i meget korte lån, da de var billigst, til brug for mere langsigtede investeringer / forpligtelser, og det hænger jo ikke altid sammen, specielt ikke når markedet vender.

I et forsøg på at sige det kort, kan det vel formuleres på den måde, at i gode tider, kan det betale sig at have en høj gearing, fordi man tjener penge på hver lånt krone, men i dårlige tider er det lige omvendt. Det er bare ikke altid lige nemt, at slippe af med den gæld / forpligtelse, man engang har påtaget sig, specielt når de bagvedliggende aktiver, man har stillet som sikkerned, også falder i værdi, i de dårlge tider?