#119912
Anonym

Du bør også være opmærksom på hvorvidt foreningen har valgt den højest mulige andelskrone. Skulle foreningen have valgt dette, er det af betydning hvilken metode der er anvendt til værdiansættelse.

Metoderne er:
1. Seneste offentlige vurdering
2. Mæglervurdering
3. Købspris
Der er størst risiko for at andelen falder såfremt foreningen har anvendt mæglervurdering, og vurderingen er mere end 6 måneder gammel. (Eller hvis der er anvendt købspris, og foreningen er dannet inden for de seneste 6 måneder).

Du bør også gennemlæse seneste referat fra generalforsamling, for at se hvorvidt der er planlagt større istandsættelser af ejendommen, samt hvordan disse skal finansieres. Finansieringen vil have direkte indflydelse på boligafgiften.

Der kan i referat fra generalforsamling også være besluttet omlægning af foreningens lån, hvilket kan medfører ændret boligafgift.

Fra regnskabet bør du undersøge hvorvidt foreningen afsætter beløb til istandsættelse af ejendommen. Afsættes ikke tilstrækkeligt, vil det senere blive nødvendigt at optage gæld for at afholde vedligeholdelse.