#119872
Anonym

Man kan naturligvis ikke udsondre en enkelt faktor og sige “dette skaber kreditkrisen”. Kreditmarkederne er meget komplekse og interdependente.

Du bør skelne mellem to typer effekter:
a) Rene finansielle effekter.
b) Afledte påvirkninger på den reale økonomi (økonomisk aktivit)

I starten antog man, at finanskrisen alene var en finansiel krise, som ikke kom til at påvirke aktivitetsniveauet i økonomierne. Det gør man ikke mere!

Her er et lille ræsonnement omkring hvordan en kreditkrise opstår og i værste fald kan udvikle sig til en dyb depression, som i 30’erne.

Finansmarkedet:
1. Kreditmarkederne i Asien, Mellemøsten, USA og Europa er gensigt afhængige, og der foregår betydelig funding på tværs af markederne.
2. Der opstår usikkerhed i det amerikanske marked fordi der er opstået store tab i sektoren for lån med lav sikkerhed.
3. Alle ved, at aktørerne i subprimesektoren har genforsikret deres risiko i en række store amerikanske og europæiske finansinstitutioner og hedgefonde, herunder særligt engelske, tyske, schweitziske. Alle lurer på hvor i systemet tabet ligger, og ingen tør nu låne ud til hinanden og interbankmarkedet får “systemiske problemer”.
4. Når genforsikrede selskaber lider tab opstår der “margin calls” hos en række hedgefonde, der så, for at indfri forpligtelsen, tvinges til at sælge hurtigt ud af letomsættelige papirer, herunder danske stats- og realkreditobligationer, samt bankobligationer. Samtidig køber de ikke nye aktier og obligationer.
5. Det betyder samlet set at banker med indlånsunderskud ikke kan refinansiere deres forpligtelser i takt med de eksisterende kreditfaciliteter udløber, hvilket igen tvinger bankerne til at hæve indlånsrenterne i forsøget på at tiltrække yderligere kapital.
6. Stigende indlånsrenter og væsentligt øgede fundingomkostninger sætter pres på bankernes marginaler, hvilket reducere bankernes overskud. Det gør dem mindre attraktive som investeringsobjekt, og gør det svært for dem at skaffe kapital gennem fx aktieudstedelser.
7. Resultatet kan i sidste ende være, at banken må opgive at opfylde lovens solvenskrav, og må lade sig opkøbe til en brøkdel af den tidligere værdi.
8. Hvis mange banker kommer i problemer samtidig, vil de solide banker ikke kunne magte at overtage de banker, der har problemer, og så kommer vi til at se deciderede bankkrak, hvor indskydergarantifonden kommer i spil.

Reale økonomiske effekter:
1. Bankernes problemer med funding –> stigende udlånsrenter, strammere krav til kreditkvalitet og kreditvurdering –> virksomheder og private får afslag på lån til boligkøb, investeringer osv.
2. Når man ikke kan låne til boligkøb, reduceres efterspørgslen på boligmarkedet –> boligprisfald. Faldende boligformue betyder faldende efterspørgsel i samfundsøkonomien.
3. Når virksomhederne ikke kan finansiere opkøb og investeringer, stoppes en række projekter og der må fyres folk. Det reducerer lønindkomsten og købekraften i samfundet.
4. Den faldende aktivitet smitter af på alle niveauer i samfundet via det der kaldes “multiplikatoreffekten”.
4. Under et betyder reduceret reduceret formue og lønindkomst, at flere danskere må opgive at afdrage på deres lån, hvilket får antallet af konkurser og tvangsaktioner til at stige. Det giver bankerne yderligere tab og forstærker den onde cirkel med kreditstramning, et dårligt fungerende interbankmarked og i yderste konsekvens en række bankkrak.