#119812
Anonym

Hej

1.
Som jeg læser det, er det et andelsboliglån du har, og ikke en andelsboligkredit. Hvis dit kreditmax. på et lån er højere end det skyldige beløb, skyldes dette formentlig, at du har afviklet ekstraordinært, i forhold til den oprindelige aftale om afvikling. Det som står i lånedokumentet.

Hvis der i dokumentet fx. står, at du skal afvikle 2.000 kr. pr. måned, vil dit kreditmax. kun blive nedskrevet med dette, uanset at du afvikler ekstraordinært, så det skyldige beløb er mindre.

Med hensyn til omkostninger, betaler du KUN renter af det skyldige beløb, hvorfor det altså godt kan svare sig, at afbetale ekstraordinært. Hvis det irriterer dig, kan dit pengeinstitut nedskrive maximum, så dette svarer til det skyldige beløb.

2.
Typisk kan en andelsboligkredit ikke benyttes som lønkonto, ligesom man heller ikke kan bruge den til betalingsservice. Ligeledes tror jeg det kan være svært at overskue, hvis du blander det hele sammen, og det er jo ikke fordi, at det koster et gebyr pr. konto. Så hvis jeg var dig, ville jeg beholde tingene som de er.

Håber mit svar kunne bruges…!