#119164
Anonym

Stort set alle kan få dankort. I dag får man nærmest smidt kreditkort i hovedet af bankerne.

For at få dankort som normal, ikke RKI-registreret person, skal du typisk fremvise de seneste årsopgørelser, hvor banken ser på to ting.
1. Formue = Indlån – Udlån
2. Årsindkomst

Du kan sagtens få dankort med negativ formue, hvis blot din indkomst er nogenlunde, og du kan sagtens få dankort selv om du kun får kontanthjælp, hvis du er gældfri, og dit budget løber rundt måned for måned.

Du kan derimod ikke få dankort, hvis du både har høj gæld, og lav årsindkomst.

Du kan heller ikke få dankort, hvis du har en dårlig “bankhistorie”. I dit tilfælde tror jeg det vil være et problem at din bank i sit interne kundekartotek vil have stående, at du frem til 31.8.08 var registreret i RKI. Det er de ikke forpligtet til at slette før i 2013.

Umiddelbart tror jeg ikke banken vil nægte dig dankort, hvis du har været en stabil kunde det seneste år, men hvis din bank ikke vil gå med til at give dig dankort, er det bedste råd man kan give dig nok at skifte bank.