#118998
Anonym

Jeg giver dig fuldstændig ret Michael.

Det er som at slå i en dyne!

Det er umuligt at forklare i disse RKI-indlæg, at der er en sammenhæng mellem risiko og prissætning på lån, og at risikoen kan blive så høj, at det overhovedet ikke kan forsvares at navigere i markedet. Risikoen for misligholdelse er jo nærmest at karakterisere som “den sikre hændelse".

Det er simpelthen naivt at hævde, at bankerne ikke ville gå ind i dette marked, hvis de vurderede, at der var profit at tjene. Grunden til de ikke er i markedet er ene og alene, at der ikke er økonomi i udlån til RKI ansatte, og at bankerne ikke vil lege socialkontor.

Spørgsmålene cirkler totalt – Hvorfor kan jeg ikke låne når jeg er i RKI? Er der da ikke et sted hvor jeg kan låne til dit og dat, det er et unikt nødstilfælde. Svaret er altid! Nej det er der ikke. Når du allerede er registreret for misligholdelse af kreditter, så siger al statistisk erfaring, det vil gentage sig! Banken kan ikke bruge dit ord som garanti. Ord har ingen værdi. Hvis du er i RKII og vil låne, så skal der stilles sikkerhed. Sådan er det altid, uden undtagelse!