#107186
Anonym

At sammenligne de to er simpel matematik:

Kassekreditten på 10,25% svarer til en hvor du betaler 6,75% for de første 15.000 (som nu) og 11,3% for de nye 50.000
65000 * 0,1025 = 15.000 * 0,0675 + 50.000 * x => X = 0,113

Det ene lån koster 5.900 og 5,25%, det andet 1.200 og 11,3% – eller med andre ord: Realkreditten er 4.700 kr dyrere men 6,05% af 50.000 (3.025 kr pr år) billigere. Hvis du skulle tilbagebetale alle 50.000 på een gang, så ville den højere rente på kassekreditten altså have spist besparelsen i etableringsomkostningerne op på 4.700 / 3.025 = 1,55 år. Hvis du løbende afdrager på gælden vil skæringspunktet for hvornår realkreditten er bedst være cirka det dobbelte = ca 3 år – Kan du afdrage de 50.000 på under tre år, så bør du altså tage banklånet.

Dette billede ses tit. Det er endog sådan at hvis du kan afdrage på få dagem så kan selv et quick-lån til 21% vise sig at være billigere.

Denne beregning laver din bank naturligvis automatisk for dig, så der må være noget der er smuttet – forsvundet samen med de andre overvejelser (har du mere gæld du vil ‘af med’, skal du alligevel bruge flere penge, hvordan har du det psykologisk med at din realkreditgæld vokser i stedet for at falde (realkredit er typisk mon 10 år) o.s.v.