#118186
Anonym

Jeg ville gerne give jer et klart svar, men i jeres tilfælde tror jeg det ligger på vippen.

Svaret vil afhænge af:
1. Hvor hurtigt SU-lånene afdrages, månedlig ydelse.
2. Forbrugstallene for den ejendom I overvejer at købe.
3. Hvordan jeres forbrugsmønster tidligere har set ud, herunder, om banken kan se I hidtil har brugt over eller under “tommelfingerreglen" for rådighedsbeløb på ca. 8000 for par og 10.000 for et par med et barn?
4. Jeres transportomkostninger til og fra arbejde.
5. Skattesatser i kommunen og ejendomsskatterne med udgangspunkt i den konkrete offentlige ejendomsvurdering.

Børsen har i en række artikelserier skrevet om at bankerne er begyndt at kreditvurdere boligkøbere betydeligt hårdere end hidtil, fordi de forventer, at boligpriserne er faldende eller stagnerende i de næste år. Jeg ved ikke hvor meget det har hold i virkeligheden, men noget tyder altså på at bankerne lige nu lægger sig tættere op af standardkravet til rådighedsbeløb end de tidligere har gjort.

Jeg vil tro at standardberegningen for førstegangskøbere i jeres situation vil vise i kan købe for ca. 1,8 mio. Det er som sagt kun et meget groft bud, og før I går ud og ser på boliger, er i nødt til at få banken til at beregne hvad mener I kan låne.