#117318
Anonym

Hej

Den effektive rente hedder også “nominel årlig rente”, og den indeholder ingen omkostninger. Den effektive rente er den pålydende rente, når der tages højde for de antal rentetilskrivninger, der er om året. Deraf navnet effektiv rente.

Det er de årlige omkostninger i procent (ÅOP), der i et nøgletal indeholder alle omkostninger i anledning af lånet. D.v.s. renter, oprettelsesgebyrer og andre løbende gebyrer. Men du kan kun sammenligne ÅOP, hvis løbetiden og størrelsen på lånet er ens med de lån, som du sammenlinger ÅOP på. Det er ÅOP efter skat, der er den rigtige sammenligningspris, da der her er taget højde for det skattefradrag, som du kan få. Bemærk dog, at det typisk kun er gennensnitsrentesatsen, for år 2007 på 33,3% og for år 2008 på 33,5% for negativ kapitalindkomst (d.v.s. du har flere renteudgifter end renteindtægter), som ÅOP efter skat er udregnet efter, når du ser avisannoncer mv. Men er du i den heldige situation, at du har flere renteindtægter end renteudgifter (positiv kapitalindkomst), så kan skattefradraget vægte med op til ca 59%. Og så bliver din ÅOP efter skat sats væsentligt lavere, da du jo får et højere skattefradrag.

Mange venlige hilsner
Nuser