#116928
Anonym

Tak for dit indlæg.

Det er helt klart tabu ikke at have forstand på penge. Jeg møder ofte mennesker som spørger mig til råds, netop fordi jeg ikke er banken og de ikke har lyst til at sidde og “dumme" sig overfor dem som har “magten" over deres økonomi. Det er måske ikke en rationel betragtning men ikke desto mindre er den der.

Trygheden ved at går til uafhængige finansielle rådgivere, har sikkert også lidt under, at der ikke har været nogen egentlige krav til at kunne slå sig ned som sådan. Det kunne enhver gøre. Det lugter måske lidt for meget af “sidegadevekseler".
Men de nye Mifid regler, betyder bl. a. at “investeringsrådgivning" nu er under Finanstilsynet. Det er positivt for det vil skille de seriøse fra de useriøse og kunderne vil blive dækket af en rådgiveransvarsforsikring. Almindelig økonomisk rådgivning er ikke underlagt bestemmelserne men det vil være helt naturligt, at virksomheder der beskæftiger sig med investeringsrådgivning også rådgiver om økonomien som helhed.

Men søg rådgivning – der er intet at være flov over. Jeg aner garanteret heller ikke noget om det du kan, på dit arbejde.