#116820
Anonym

Kære Spørge Jørgen

Jeg accentuerede netop ordet “personlig holdning”, for at understrege at flexlån ikke kan er det bedste for alle.

Hvis man kan se en rentestigning på 2% får økonomien til at ramle totalt, så skal man IKKE vælge et flexlån det er klart. Man skal måske endda overveje om man overhovedet skal vælge at købe fast ejendom! Men omvendt, kan man se at man har fint råd til en sådan rentstigning, så har man råd til at gamble, og dermed råd til at tage den besparelse der på det lange sigt ligger i flexlånet. For i finansverdenen er intet gratis. Garanti og sikkerhed koster, i form af en højere gennemsnitlig rente på det lange sigt. Det står mejslet i granit.

Her er et par argumenter:
1. Sveriges kollaps først i 1990’erne var forudset af alle længe inden det skete. I Danmark har vi fine økonomiske balancer, og det vil tage lang tid at bringe DK frem til en krise som den vi så i Sverige. Det giver låntagere god mulighed for anticiperende at ændre låneeksponering.
2. Problemet med fastforrentede lån er i øjeblikket at 6% lånet svinger mellem “åben” og “lukket”. Hvis 6% lånet er lukket og 5% lånet er nede i kurs 93-94, så lider man et meget stort kurstab ved lånehjemtagelse, hvorimod flexlånene altid fås omkring 99,5. Bankerne siger altid “jamme det er jo ligegyldigt med kurstabet – du skal se på kontantværdien af lånet”, men det holder bare ikke! Potentielle kurstab bliver meget ofte realiserede. Dels er der risikoen for at renten falder, hvormed kursværdien på eksistenrede lån stiger. Dels er der den oversete faktor at jo ældre lånet er, desto kortere er restløbetiden, og desto nærmere kommer kursen på 100. Dvs. hvis du 7 år fra nu skal omlægge dit fastforrentede lån med en restløbetid på 23 år, så vil det (ALT ANDET LIGE) ligge tættere på kurs 100 end i dag.
3. I øjeblikket får du et F1 flexlån uden renteloft til 4,6% i rente, hvilket giver dig hele 1,5% op til det fastforrentede lån. Jeg mener simpelthen ikke aktivitetsniveauet i økonomien tilsiger, at vi skulle få en rentestigning i det omfang. Flexlånerenten er allerede mere end fordoblet(fra 2,2% til 4,6%) og med det danske og europæiske inflationsniveau er der ikke belæg for at vi skal op og have en flexrente over 6%.
4. Du glemmer at supprime krisen vedrører renten på den del af boliglånene der har den yderste sikkerhed. Supprime påvirker derfor overhovedet ikke renten på de 80% af boligen man belåner med realkreditobligationer, men påvirker alene renten på de 20% man belåner med boliglån i bankerne, som ikke bygger på underliggende obligationer.