Hej

Det er ikke diskontoen + 7%, men Nationalbankens udlånsrente + 7%, der bruges som referencerente.

Dansk rets grundpricip er, at man aldrig kan vinde ret på uret. Men selvfølgelig er der en “passivitets"-regel, som General Prier også henviser til, der gør, at ens adfærd kan medføre, at man har givet sin accept. Men sådan som jeg læser den lidt ulykkelige sag, så har Danske Bank af egen drift bare overtrukket kontoen, uden at have den fornødne hjemmel hertil. Og så er Cocio21 blot blevet tvunget til at underskrive et frivilligt forlig.

Jeg synes, at Cocio21 stadig bør tale med den Klageansvarlige i Danske Bank og/eller gå via Pengeinstitutankenævnet, da det kun koster 150 kr. at klage den vej. Men for at kunne klage til Pengeinstitutankenævnet, så skal man have klaget til banken først. Så Cocio 21 er nødt til at kunne bevise, at der er sket en henvendelse til banken først. Og så er det faktisk godt, hvis der sendes et brev, som General Prier foreslår, hvis Cocio21 ikke har de fornødne papirer til at kunne dokumentere, at han har bestridt kravet. Og hvis nu Cocio21 har papirerne – og de er meget gamle, så vil et brev nu være godt alligevel, da det beviser, at han ikke er passiv. Men er sagen for “gammel", og Cocio21 ikke har gjort noget i flere år, så kan han blive påtvunget til at acceptere uretten, netop da passivitetsreglen kan træde i kraft.

Cocio21 kan selvfølgelig få hjælp af en advokat, og hvis den Cocio21 opfylder de økonomiske krav, så kan der måske søges om fri proces. Se evt. http://www.friproces.dk. Og hvis der tilmed er en retshjælpsforsikring via en indbo-forsikring, så er Cocio21 faktisk godt stillet. Der er godt nok en selvrisiko ved en retshjælpsforsikning, men den slipper man for, hvis man er berettiget til fri proces. Det er en advokat, der søger om begge dele på vegne af klienten.

Men Cocio21 kan også henvende sig (helt gratis) til en af de gratis retshjælpskontorer, der er i Danmark for at få bedømt, om “der er noget i sagen" – for måske har vi, som læsere, ikke fået alle de fornødne oplysninger til at kunne vurdere sagen korrekt. Nu er det ikke til at se, hvor Cocio21 bor, men se denne site for Københavns Retshjælp: http://www.retshjaelpen.dk.

Hvis man i en erstatningssag bliver dømt til at skulle betale et beløb, og man ikke har penge til at betale, så er staten bare kreditor, og de kan ikke gå ind og foretage et overtræk på en konto. Staten må bare bruge de retsmidler, der er, for at få indkrævet kravet – på samme måde, som når almindelige kreditrorer skal indkræve et krav. Dog som Generel Prier siger det, så har de dog flere muligheder for at tilbageholde lønmidler m.v, end private kredtorer. Dog skal man lige huske på, at erstatningsbeløb hidrørende fra en strafferetssag, som staten har lagt penge ud for, og som skadevolder stadig skylder staten, aldrig kan blive gældssaneret, da det vil stride mod retsfølelsen. Det kan derimod en privat gæld godt. Og som sagen ser ud nu, så ser det ud som om, at gælden er blevet “konverteret" til privat gæld, og således vil beløbet kunne gældssaneres, hvis kravene hertil er opfyldt. Det kan Skifteretten vejlede om (de har pligt hertil) – jf. http://www.domstol.dk

Mange venlige hilsner
Nuser