#116588
Anonym

Du behøver da ingen ny bank – blot fordi din kone har banken. Banken har tavshedpligt (ifølge lov om finansiel virksomhed), så du skal ikke frygte, at bankdamen/manden siger noget til hende.

Men prøv at se på, hvad jeres nuværende bank har som løsningsmuligheder, da det kan være svært at komme “anstigende" i en ny bank, hvis man er i RKI. Men hvis du har en aftale med dine kreditorer (fra dengang) med at afvikle på gælden, så vil en ny bank se mildere på dig som kunde, hvis de skal låne dig penge. Men igen spiller det ind, hvordan dine betalingsmuliheder er. Det er nu engang sådan, at man godt kan fremtvinge betaligsviljen, hvis man har betalingsevnen, men ikke omvendt. Kreditvurdering er lidt på samme måde som kom der en fremmed mand til dig for at låne af dig, så stil dig spørgsmålet, om du tror på, at han kan tilbagebetale dig pengene.

Men du kan altid oprette en lønkonto i en anden bank (det har du ret til efter god-skik-bkg., som er udstedt af Finanstilsynet). Du har dog ikke krav på at få et hævemiddel, så din konto kan gå i overtræk, f.eks. et dankort.

Mange venlige hilsner
Nuser