#116484
Anonym

Banken har ikke sagt eller i skrift betinget at lånet var forudsat at der ikke var nogen af os der havde gæld og det var en mundtlig aftale vi havde indgået. Vi har på intet tidspunkt modtaget noget på skrift, ved det møde hvor vi skulle have noget med på skrift, var der koks i printeren.
Ejendomsmægleren kontaktede banken for at sikre sig at vi havde en aftale med banken om at finansere ejendommen, så han har også kun et mundtligt tilsagn.
jeg vil naturligvis undgå at betale de 18.000 det koster at ophæve en handel og i den forbindelse kan ejendomsmægleren måske fungere som vidne på at der forelå en godkendelse af finanseringen, checken på 75.000 kr. var jo også blevet håndbåret af bankrådgiveren til ejendomsmæglerens kontor.
jeg har jo desværre skrevet under på ophævelsen af handlen, men underskriften kan måske set i lyset af omstænbdighederne kendes ugyldig.
Vores advokat har i en skrivelse til banken, krævet at ophævelsen må kendes ugyldig, da jeg ikke fik lejlighed til rådføre med advokaten, om hvorledes jeg skulle forholde mig i sagen.
Jeg kunne godt bruge et godt råd om hvordan jeg undgår at give 18.000 kr. for dårlig rådgivning i banken, for det er det eneste jeg har fået ud af det.