Det er bestemt ikke uden grund at nogle er lidt pessimistiske mht. hvad der kan løbe rundt. Enlig mor med to børn, forbrugsgæld, studiegæld og en årsindkomst på 230K. Dette rækker ikke langt i en ejerbolig. Der vil ikke være noget overskud til uforudsete udgifter eller reparationer på boligen.

Jeg blev husejer for 2,5 år siden. På trods af at jeg er håndværker, og selv kunne gennemgå huset på kryds og tværs inden køb, er der sku mange ting man hele tiden skal være over. Maling af træværk, vandhaner der drypper, toilet der ikke lukker ordenligt, stikkontakter der ikke virker, radiatortermostater der pludselig ikke vil åbne/lukke, hvidevare der skal skiftes osv. osv. Hvis man er den type der skal have håndværkere til at lave disse små reparationer, så er det meget dyrt at være husejer.

I en lejebolig kommer sådanne udgifter ikke væltende ind sidst på måneden. Tillige med får man støtte fra kommunen til hjælp med huslejebetalingen når man har en lav indkomst, børn mm.

Skulle du blive udsat for arbejdsløshed skal du klare dig med (syge)dagpenge og vil givetvis stå med økonomiske problemer med det samme. I en lejebolig er du bedre stillet da kommunens tilskud reguleres efter din indtægt.

At være pessimist er kedelig, men at være for optimistisk mht. til økonomi kan blive en særdeles kedelig erfaring at gøre sig.