#116350
Anonym

Aller først – jeg kender udemærket den jyske sparekasse, og ikke for det gode. De er generelt alt for dyre.

Med de oplysninger du giver har I muligheder for at gøre noget, men pas på – for når I omlægger til afdragsfrit lån, så er det absolut sidste skud i bøssen! Derfor bør pengene gå ubeskåret til at betale dyre lån ud. I skal ikke starte en forbrugsfest!

Hvis vi antager at I erhvervede boligen i 2. kvartal 2005 til ca. 1.100.000 og hvis vi ydermere antager, at boligen ligger i Billund kommune, så kan I med rimelighed antage, at ejendomsværdien er steget ca. 19,6% jf. realkreditrådets tal.

Altså er ejendomsværdien steget ca. 200.000 kr siden I belånte huset. Dermed kan I med en låneomlægning bringe jeres forbrugslån ud af verden.

Derudover vil jeg anbefale jer, at I omlægger jeres realkreditlån til et afdragsfrit flexlån (med 5 årig rentetilpasninger). Det vil frigøre et meget stort månedligt beløb, som jeg i jeres sted ville bruge til at aggressive ekstraordinære afdrag på jeres bolig- og billån, således det kan afvikles over en 5-10 årig periode.

Dermed har I reduceret jeres boliglån ganske betydeligt når I om 5 år har rentetilpasning på det nye flexlån, hvilket gør at I kan klare en rentestigning.

Grunden til jeg synes I skal gå uden om et fastforrentet lån er at kursen på 5% lånet i øjeblikket er meget dårligt samt at der ikke er meget pointe i at konvertere det eksisterende lån fra 5% til 6%.
Med et F5-flexlån får i en rimelig sikkerhed og en bedre kurs.

Lige en advarsel: Et 5 årigt flexlån er inkonvertibelt, så hvis I ikke har en horisont på 5 år, så skal I se bort fra mit forslag.