#106152
Anonym

I mit indlæg sammenligner jeg boligpriotet lånet fra Skandiabank med F1 Flekslån, da begge er variabelt forrentet, med de fordele og ulemper det nu engang giver. Skandiabankens rente kan dog ændres fra dag til dag og F1 kun een gang om året. Skandiabanken kan ikke blot hæve renten efter forgodtbefindende. Renten på BoligPrioriteten følger renten på Nationalbankens indskudsbeviser. Den har ikke ændret sig siden 6. juni 2003 (http://www.nationalbanken.dk/DNDK/minfo.nsf/side/Historiske_rentesatser_for_udlaansrenten!OpenDocument).
BoligPrioritet i Skandiabanken kan altid indfries til kurs 100.
Der er mange parametre man skal tage i betragtning og jeg siger ikke at Skandiabankens BoligPrioritetslån er det bedste, men jeg er blot fristet til at tage et sådant.
Min kommentar med hensyn til kassekredit og indlån skulle ikke helt forstås som den tilsyneladende blev af en. Det jeg mener er at vi jo sådan set stort set alle er i “minus" når vi tager vores boliglån med i betragtning. Når man så har sådan et boligprioritetslån kan man eks. få sat sin løn direkte ind på samme konto. Dermed bliver den forrentet med sådan ca. hvad der svarer til 2,8% da man jo i en periode skylder mindre på sit lån, indtil man altså har fået brugt sin løn og så starter hele møllen forfra igen ;o)
Min største tvivl er det her med indskudsbeviserne kontra andre renter. Jeg aner ikke om de i perioder er meget højere eller lavere end renten på eks. F1 lån. Det kan nok være ret afgørende.