#105960
Anonym

Jeg har ikke meget forstand på hvad der er af penge i erhvervsmæssig udlejning. Hvis dine 700.000 for en stor del består af prisstigning på din gamle bolig, så forstår jeg godt lysten til dette marked, men at forvente fortsat prisstigning er noget af en risiko at løbe. De fleste med en enkelt lejlighed ’til overs’ plejer at flytte ind i den en periode for at undgå at skulle betale skat af evt. fortjeneste ved salget.

Obligationer og aktier er det nemmere at lære at begå sig med end boligmarkedet. Er din horisont (hvor du ikke har brug for pengene) under 1 år, så bliv på en bankkonto, er den over 5-10 år, så kan du overveje aktier. Midt imellem er obligationer et sikkert bud. Du kan selvf. også købe aktier nu p.g.a. den gode udvikling der er her og nu og med lidt held tjene 10% på en måned, men så snakker vi igen risiko.
Med 300.000 behøver du ikke den risikospredning som du kan få i investeringsbeviser, så køb direkte aktier i selskaber noteret på børsen i københavn. Banken vil anbefale dig investeringsforeninger, for det tjener de mest på, men jeg foreslår 10 aktieposter a ca 30.000 kr.