#104922
Michael

Alle kunders profiler er jo forskellige, men for mig kan det altså betale sig at have Vestsalling fremfor Skandiabanken alene, da jeg har en betragtelig sum penge på kontoen – og det tror jeg nu faktisk der er en del der har. Jeg har derfor heller ikke behov for lån, hvorved de 4000 kr. er ligegyldige for mig.

Mht. de store banker og deres mange filialer, ja så har jeg overhovedet ikke behov for at sætte mine ben derinde. Jeg ved godt, at mange mennesker kan lide at sætte ansigt på deres bankrådgiver, men også her gør det mig ingenting. Jeg ved faktisk slet ikke om jeg har tilknyttet en rådgiver – og jeg er egentlig slet ikke interesseret I at have en.

Og så er det muligt, at Vestsalling og andre kun vil have “helkunder", men alle banker er jo forpligtet til at give enhver en lønkonto – det er en lovsikret ret vi alle har, så der er ingen bank der kan blokere for dette.

Jeg kan jo spørge dig på en anden måde: Hvis du kan spare 500-1000 kr. på dine telefonabonnementer om året ved at skifte udbyder, ville du så gøre det?