Uroen på rentemarkedet: Det kan den stigende rente betyde for dig

Den stigende rente kan få stor betydning for økonomien, men hvordan skal man som almindelig dansker forholde sig? Ifølge administrerende direktør Marlene Nørgaard fra Mybanker kommer det helt an på din private situation og dermed også afhængigt af, hvilket lån du har.

 

Krisen skabt af Covid-19 har i den grad også sat gang i de økonomiske spekulationer i Danmark. Torsdag valgte Nationalbanken at sætte renten op, og det har fået flere danskere til at frygte for deres egen økonomiske situation.

 

Hos Mybanker har Marlene Nørgaard også fulgt nøje med i de seneste ugers udvikling på obligationsmarkedet, og ifølge hende er situationen yderst speciel. ”I de finansielle markeder er situationen meget usikker. Der er en flugt mod kontanter og USD – på bekostning af næsten alt, selv danske kroner og danske realkreditobligationer. Selv guld er faldet i pris den seneste uge. Det er salg for (og til) enhver pris. Investorer ønsker at ”veksle” deres beholdninger til kontanter og helst USD, og når der ikke er nogen der vil købe, kan prisen falde så langt det skal være”, siger hun.

 

Men hvad betyder det så for den almindelige dansker, når renten stiger? Her er Mybankers bud på, hvordan du skal forholde dig til situationen både følelsesmæssigt, fornuftigt og økonomisk.

 

Hvis du er ved at købe bolig

Situationen vil være værst for dem, der har opsagt deres lån eller har konverteret et lån med start den 1. april, og som ikke har kurssikret lånet, hvorimod de bedst stillede vil være dem, der har optaget et 0 eller 0,5% lån for tre uger siden. Ifølge Marlene vil den bedste løsning for de fleste være at kontakte deres bank. ”Det er nu, man skal kontakte banken og få den bedste rådgivning, de kan tilbyde. Har du for eksempel et fastforentet 0,5% lån, som for eksempel har en kurs på 89, vil det være fordelagtigt at tale med sin bank om at få omlagt til et 2% fastforentet lån, som for eksempel kunne ligge i kurs 99. Det vil resultere i en kursgevinst og en lavere gæld. Under alle omstændigheder er rådgivning fra banken vigtig i denne sammenhæng”, siger hun.

 

Hvis du ejer bolig

Står du med et fastforrentet lån, lyder anbefalingen stadig, at du bør kontakte banken/din rådgiver og få rådgivning til en eventuel højere rente. Har du i stedet et flexlån lyder rådet, at du helt generelt skal overveje, hvor høj en rente, du kan leve med. Hvis renten når din grænse, skal du huske at låse renten fast, når den når det punkt. ”Det er ikke et spørgsmål om, hvad du tror, der sker med renten, men hvad du har råd til. Hvis du har råd til, at renten stiger, skal du bare være glad for at have en lav rente, men hvis du ikke har råd til, at renten stiger yderligere, skal du sørge for at låse den fast, så du ikke risikerer at miste dit hjem”, siger Marlene Nørgaard.

 

Hvis du er ved at sælge bolig

Rådet fra Marlene er meget simpelt. Du bør vente med at købe noget nyt, til du har solgt det gamle. Hvorvidt boligpriserne stiger eller falder, afhænger nemlig både af gældsfaktoren og udbud og efterspørgsel. ”Et eller andet sted er der en sammenhæng mellem renten og boligpriserne, så alt andet lige bør boligpriserne komme under pres. Der er mange aspekter der påvirker boligpriserne, og de seneste 1-2 år har hvor meget man kan få lov at låne (gældsfaktor) haft en større betydning for fast ejendom i de store byer end renten. Det kan betyde en ”forsinket” påvirkning af stigende renter, men hvis renten stiger nok, vil priserne falde”, forklarer Marlene Nørgaard.

 

Fakta om gældsfaktor:

Gældsfaktor er et udtryk for, hvor meget gæld du har, i forhold til din husstandsindkomst. Gældsfaktoren udregnes med følgende formel: Samlet gæld/husstandens indkomst. Som hovedregel bør en persons gældsfaktor ikke være højere end 4. Gældsfaktoren kan på samme måde bruges til at udregne, hvad en person kan låne for. Dette gøres ved at gange husstandsindkomsten med 4. Summen er det beløb, du typisk må købe bolig for. Har du SU-lån eller anden gæld, skal dette beløb trækkes fra resultatet.