Corona-tiltag får betydning for danskernes bankvaner i fremtiden

Corona-karantænen kører nu på tredje uge, og overalt i Danmark stiger smittetallene. De fleste danskere er sendt hjem fra arbejde i frivillig isolation, og socialt liv er begrænset til at foregå over internettet i hele landet. Det gælder også i bankverdenen, hvor fysiske møder med nuværende og potentielle kunder er byttet ud med digitale services og skype-møder.

 

I Mybanker kan vi se en ny tendens til, at flere og flere danskere i disse tider bruger internettet til at skifte bank. Derfor er en digital omstilling nu altafgørende for bankernes evne til at opretholde den gode kontakt til nuværende og potentielle kunder.

 

For imens Covid-19 raser, og vi sammen hver for sig kommer igennem denne krise, så vil vi unægteligt ændre adfærd på flere områder – også på hvordan vi skifter bank.

 

Det er vores faste overbevisning, at vi også i fremtiden vil se en vækst i brugen af digitalt bankskifte – også på den anden side af pandemien. Når vi som mennesker bliver tvunget ud i noget nyt, og oplever at det virker bedre end som vi gjorde det før, så vil vi tage det nye til os. Vaner kan ændres – det kan perceptioner også.

 

Hos Mybanker fortsætter vores trafik med at stige, og vi har nu 1,6 millioner besøgende om året. Samtidig bliver danskerne mere komfortable med digitale bankskifter, og vi ser at op til 50% af vores kunder deler deres dokumenter via Mybanker direkte med banken og booker møder via Mybanker.

 

Danskerne vil således opleve, at de digitale alternativer til det fysiske møde faktisk kan fungere lige så godt, og i nogle tilfælde endda gør processen hurtigere. Hos Mybanker tager et digitalt bankskifte kun 20 minutter, og det der denne slags digitale løsninger, danskerne i fremtiden vil have vænnet sig til.

 

For bankerne bliver det derfor altafgørende, at man med rettidig omhu og et strategisk fremsyn åbner op for en ny og mere agil tilgang til, hvorledes nye kunder skal bydes velkommen.