Er du vores nye QA Tester?

Mybanker er en Fintech-virksomhed i vækst, og vi har travlt med at øge transparensen i den finansielle sektor og hjælpe danskerne med bankskifte. Derfor søger vi en kollega med øje for at finde bugs i webbaserede systemer og med sans for kvalitet og god brugeroplevelse. Så vil du være med til at sikre, at vores nye, spændende tiltag bliver i topkvalitet? Så er det måske dig, vi mangler!

 

Stillingen som QA Tester i Mybanker

Din hverdag vil blive sprængfyldt med sjove udfordringer såsom at afklare og afdække live bugs, så de bliver løst på bedste vis. Du skal være med til at skrive feature tests og lave manuelle tests af de nye features, der løbende bliver udviklet. Derudover vil du få en vigtig rolle, hvor du skal dokumentere og prioritere de udfordringer, der bliver fundet undervejs.

Dit arbejde vil foregå på et hav af forskellige devices og i forskellige browsere. Du vil komme til at arbejde i et moderne udviklingsmiljø med virtuelle servere, versionskontrol, compilere og store frameworks.

Som medansvarlig for strukturering, planlægning og kvalitetssikring af vores tests vil du være involveret på tværs af alle afdelingerne. Du vil arbejde tæt sammen med vores produktfolk, udviklere og QA tester.

 

Din profil

  • Du har altid været nysgerrig og interesseret i, hvordan ting virker
  • Du har fornemmelse for, hvordan en slutbruger tænker og kan sikre, at de får en god oplevelse
  • Du har stor erfaring i at finde bugs i webbaserede systemer
  • Du har enten erfaring med – eller lysten til at lære – at skrive automatiserede tests

 

Det tilbyder vi

  • Et innovativt og uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsgange
  • En arbejdsplads med stor arbejdsglæde centralt placeret midt i København
  • Godt kollegialt samvær i et åbent kontorlandskab
  • Muligheden for at arbejde i et team med mange dygtige kollegaer
  • Et moderne Fintech miljø med fri sodavand, kaffe, te, snacks og frokostordning
  • Pension samt sunheds- og tandforsikring

 

Hvem er Mybanker?

Mybanker er en uafhængig Fintech-virksomhed i vækst, der arbejder med at skabe mobilitet og gennemsigtighed i det danske bankmarked. Det gør vi med vores digitale portal for bankskifte og låneansøgninger, vores unikke datagrundlag og analyser samt vores dagsordensættende rolle i medierne. Kort sagt hjælper vi med at bygge bro mellem borgeren, samfundet og finanssektoren.

Vi er overbeviste om, at vi kan sikre danske bankkunder de bedste vilkår og services gennem vores tætte strategiske samarbejde med finanssektoren. I dag samarbejder vi med mere end 30 danske pengeinstitutter og 500 dygtige bankrådgivere i hele landet.

 

Er du vores nye kollega?

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at ringe til CTO Mark Rosenvinge på telefon +45 27 51 38 10.
Send venligst din ansøgning med CV til job@mybanker.dk senest 1. juni 2021. Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige kandidat. Send derfor gerne din ansøgning afsted allerede i dag.