Job: Junior Relations Manager

 

Mybanker vækster – Vil du med på rejsen ?

Mybanker er en Fintech virksomhed i vækst og vi har travlt med at øge transparensen i den finansielle sektor og hjælpe danskerne med bankskifte. Vi søger derfor en udadvendt, energisk og proaktiv kollega til at styrke samarbejdet med nye og eksisterende partnere.

 

Stillingen som Junior Relations Manager i Mybanker

Som Junior Relations Manager bliver du en del af et dynamisk team, på en arbejdsplads hvor vi sætter ambitionsniveauet højt – hver eneste dag. Vi agerer hurtigt på nye muligheder, det er derfor vigtigt, at du er forandringsparat og trives i et miljø hvor to dage ikke nødvendigvis er ens. Vi arbejder benhårdt på at være ”best in class” og det kræver at du er ambitiøs og målrettet. Det bliver dit ansvar at spotte et uudnyttet potentiale hos både potentielle og eksisterende partnere igennem dine analytiske evner. Du får din egen portefølje bestående af bankfilialer, hvor det bliver din opgave at sikre et stærkt samarbejde. Dette gør du blandt andet ved at holde strukturerede virtuelle møder med vores partnere, samt igennem proaktiv adfærd. Vi forventer, at du følger med i den finansielle sektor, og er i stand til at omsætte viden og indsigter til konkrete handlinger.

 

Hvem er vi?

Mybanker er en uafhængig Fintech virksomhed i vækst, der arbejder med at skabe mobilitet og gennemsigtighed i det danske bankmarked. Det gør vi med vores digitale portal for bankskifte og låneansøgninger, vores unikke datagrundlag og analyser, samt vores dagsordensættende rolle i medierne. Kort sagt hjælper vi med at bygge bro mellem borgeren, samfundet og finanssektoren.
Vi er overbeviste om, at vi kan sikre danske bankkunder de bedste vilkår og services gennem vores tætte strategiske samarbejde med finanssektoren. I dag samarbejder vi med mere end 30 danske pengeinstitutter og 500 dygtige bankrådgivere i hele landet.

 

Vi tilbyder

  • Et innovativt og uformelt arbejdsmiljø
  • En arbejdsplads med stor arbejdsglæde centralt placeret midt i København
  • En alsidig hverdag med stor mulighed for at sætte præg på egne arbejdsopgaver
  • Godt kollegialt samvær i et åbent kontorlandskab
  • Store udviklingsmuligheder
  • At blive en del af et high performance team

 

Din profil

  • Du har erfaring fra den finansielle sektor, bank, forsikring, pension eller lignende.
  • Uddannelse på akademiniveau eller lign.
  • Stærke analytiske evner
  • Du er god til at danne relationer
  • Du har et højt energiniveau og giver energi til dem, som er omkring dig
  • Du er resultatorienteret og har et højt drive
  • Du er drevet af greater good og purpose
  • Du er nysgerrig og vil gerne bidrage til udviklingen af virksomheden
  • Du motiveres af at være i et omskifteligt innovativt miljø
  • Du er proaktiv og ser muligheder fremfor begrænsninger

 

Skal du med på rejsen?

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at ringe til CCO Ans Khawaja på telefon +45 25 10 17 79.
Send venligst din ansøgning med CV til job@mybanker.dk senest 1. juni 2021. Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige kandidat. Send derfor gerne din ansøgning allerede i dag.