QA Tester

Vil du være en del af en førende og voksende fintech-virksomhed? Trives du med at smøge ærmerne op og arbejde i et ungt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi hele tiden stræber efter at blive endnu bedre og mere effektive og innovative? Kan du lide at arbejde i en virksomhed, der er gennemsyret af et teknisk fokus i alt fra brugerflade og salg til markedsføring og analyse? Vil du gerne arbejde sammen med engagerede kollegaer og samtidig tage et stort ansvar? Så er vi den arbejdsplads, du søger!

Vi leder efter en kollega som vil udvikle Mybankers Produkt- og Udviklingsafdeling sammen med os. Som QA Tester bliver din vigtigste opgave at kvalitetssikre de ting, vi udvikler. Du er med i processen helt fra ideerne opstår, til det i sidste ende er dig der tester og sikrer produktet.

Dit arbejde vil foregå på et hav af forskellige devices og i forskellige browsere. Du vil komme til at arbejde i et moderne udviklingsmiljø med virtuelle servere, versionskontrol, compilere og store frameworks – hvis ikke det er noget du kan, så kan vi lære dig det!

En del af dit ansvar vil være strukturering, planlægning og kvalitetssikring af vores tests. Du vil være involveret på tværs af alle afdelingerne. Du vil arbejde tæt sammen med udviklere, produktfolk, andre QA testere og stakeholders fra alle områder af forretningen.

 

Hvem leder vi efter?

  • Du er nysgerrig og interesseret i, hvordan ting virker / kan forbedres
  • Du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for både opgaver og din egen udvikling
  • Du er struktureret og god til at have overblik
  • Du har fornemmelse for, hvordan en slutbruger tænker og kan bidrage til, at de får en god oplevelse
  • Du har erfaring i – eller har lysten til at lære – at teste services i webbaserede systemer
  • Du er god til at sætte dig ind i komplicerede produkter
  • Du har enten erfaring med – eller lysten til at lære om – automatiserede tests
  • Du taler og skriver perfekt dansk
  • Du kan begå dig på engelsk i skrift og tale

 

Det tilbyder vi:

  • Et innovativt og uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsgange
  • En arbejdsplads med vægt på stor arbejdsglæde
  • Lækre kontorfaciliteter i Boltens Gård (København K) i 3 etager med to tagterrasser
  • Muligheden for at arbejde i et team med mange dygtige kollegaer
  • Mulighed for at udfordre dine nye kolleger i bordtennis, bordfodbold, golf og Mario Kart
  • Et moderne Fintech miljø med fri sodavand, kaffe, te, snacks og frokostordning
  • Det bedste af to verdener: at arbejde i et dynamisk og spændende scaleup med 20+ år bag sig og en tæt relation til Lendo som opererer i mange lande og med support og ressourcer fra Schibsted Media Group
  • Fuldtidsstilling med fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde
  • Pension samt sundheds- og tandforsikring
  • Frihed under ansvar

 

Hvem er Mybanker?

Det kan vi skrive utroligt meget om, så det får sin egen side. Du kan læse meget mere om Mybanker her.

 

Vi ser frem til at høre fra dig

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte CTO Mark Rosenvinge på 27513810 eller mrh@mybanker.dk. Send din ansøgning og CV til job@mybanker.dk. Vi afholder samtaler løbende.