1,5% fast – 20 år løbe tid. Godt for mig?

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • PjevsForfatter
    Indlæg
  • #96145
    PjevsForfatter

    Jeg har idag flg 3 lån:

    – Realkredit: 3% 30års lån – restgæld 677k – 24 år løbetid tilbage
    – boliglån: Rente 5,5% – restgæld 135k – 6 års løbetid tilbage
    – Alternativt banklån – Rente 2,35% – Restgæld 200k – afdragsfrihed i op til 24 år (lavet sammen med realkreditlånet engang).
    Betaler kun rente, som modsvarer rente på en opsparingskonto.
    Betaler ca 375,- pr måned i rente.

    Er blevet tilbudt at slå de 3 lån sammen til 1 realkredit lån på 1,5% rente og 20 års løbetid.

    Samlet set sparer jeg ca 650,- pr måned. Samt løbetiden er faldet og jeg nu afdrager på mit 200k lån.

    Er i tvivl om jeg skal sige ok til det.

    Hvis jeg nu skulle bruge penge på vinduer, tag eller andet, kan jeg ikke bare omlægge lånet igen uden at få en større restgæld.

    Er lidt i tvivl.

    Mvh

    Søren

    #229916
    Luca, Ung i Banken Forfatter

    Du kan jo også omlægge til et 2% med afdrag over 30 år…
    Så sparer du endnu mere i månedlig ydelse og har dermed plads til at lægge flere penge til siden.

    Samtidig opnår du højere varighed på lånet hvilket er godt hvis renten senere stiger og du dermed kan opkonvertere og score en god skattefri gevinst.

    #229926
    thsvForfatter

    1,5% lånet lyder som en rigtig god ide.
    Renten er ½% lavere og omlægningen giver dermed mere mening, 1% i renteforskel er ikke helt nok ved et lille lån.
    Samlet spares der ca. 218.000 kr i renter og adm.bidrag over lånets løbetid, så de ekstra 1.300 kr om måneden i starten er godt givet ud og det er jo stadigvæk billigere end nuværende belåning.

    Mærkeligt at Luca ikke regner bare en smule på det og ikke tænker over de 0,5% i renter = 5.000 kr om året i starten der spares.

    PS: Beregningen er gennemført v. 1 mill. på RDs beregner inkl. nyt 1½% stempel så i praksis er restgælden jo op mod. 15.000 kr lavere, afhængigt af hvor meget 1½% stempel der kan overføres.

    #229928
    Luca, Ung i Banken Forfatter

    Når man omlægger handler det ikke kun om besparelse i kroner og øre på renten “thsv". For ja, dit regnestykke holder vand hvis han omlægger i dag og ikke vil røre lånet igen i resten af lånets løbetid.

    Det er normalt bare ikke tilfældet, nu hvor trådstarter siger at han nok kunne finde på at få lavet nogle boligforbedringer.

    Det handler i øvrigt også om lånets varighed, og hvor høj en ydelse man ønsker.

    Jeg skal selvfølgelig ikke gøre mig klog på hvad der er det rigtige for trådstarter, men jeg tænker at det måske skaber mere værdi at sætte lidt flere tanker i gang fremfor et “Just do it" som du kommer med.

    #229930
    thsvForfatter

    Luca, dit indlæg stinker langt væk af, at du kun har læst en del af mit indlæg.

    Det vigtigste er sådan set at man sparer 0,5% yderligere på renten + at en større del går til afdrag, så selv ved en ny omlægning om 5-10 år vil man spare en masse i rente og samtidigt have en langt mindre restgæld end forskellen i nettoydelse angiver.
    Der afdrages således 1.600 kr mere om måneden, selvom nettoydelsen kun er 1.300 kr højere, dette pga. de over 5.000 kr man sparer i renter alene det 1. år.

    I mine øjne bliver prisen for den ekstra likviditet alt for dyr, lidt ligesom når man vælger fastforrentet lån uden afdrag til 1½ point dårligere kurs og et adm.bidrag der er ca. 0,3% højere på hele restgælden, for at spare de ca. 2,4% der afdrages på et 2% lån 1. år.

    #229932
    Luca, Ung i Banken Forfatter

    Thsv, jeg har læst hele dit indlæg, mere end én gang. Jeg tror mere det er dig, som ikke har læst hvad jeg har skrevet.

    Men det er i bund og grund ikke så vigtigt, mit ønske var bare at sætte nogle tanker i gang hos trådstarter.

    #229958
    PjevsForfatter

    Jeg takker for jeres begges indlæg. 🙂

    Læste dem godt i weekenden, men ville lige vente med at kommentere til at jeg fik svar fra banken.

    Spurgte vedr. et evt. boliglån – såfremt vi skulle bruge lidt penge til vinduer eller andet (kloak ændring iflg kommune).

    Jeg vil så blive tilbudt samme slags boliglån som jeg har i dag – altså til 5,5% i rente og så kunne jeg selv sætte afdragsbeløbet.

    Jeg har ingen intentioner om at skulle ud og låne penge til forbedringer før der er gået en rum tid. Det kan være 3-5 år.

    Så tror jeg takker ja til bankens foreslag.

    Takker endnu engang for jeres kommentar. 🙂

    #229960
    Luca, Ung i Banken Forfatter

    Hvis du har tid, så overvej noget bankshopping. 5,5% i rente er i den høje ende.

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.