Investering og privat økonomi

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • BjarkeRForfatter
    Indlæg
  • #95010
    BjarkeRForfatter

    Hej forum, jeg håber der er nogen der vil bruge 5-10 minutter af deres liv på at hjælpe mig lidt.
    Hvis der er noget der er forvirrende uddyber jeg gerne. På forhånd tak.

    Jeg sidder med en plan om at investere. Jeg kunne godt tænke mig at tjene penge sideløbende med mit normale arbejde. Om det er ejendomme eller aktier er underordnet, jeg er risikovillig til en rimelig grad. Jeg vil gerne have nogle ærlige kommentarer/ ideer til min økonomi da de eneste jeg har at snakke med dette om er min bankrådgiver og min kæreste, og sidstnævnte har ikke den store risikovillighed.
    Først et kort resume af min baggrund og økonomi:
    Jeg er 30 år, har baggrund som automekaniker (2006-2010) men arbejder pt. i produktion, tæt ved hvor jeg bor. (Ingen transportudgifter) Jeg har pt. ca. 13.000 udbetalt pr. måned og jeg lægger 4000 til side hver måned.
    Jeg har købt et hus i fælles eje med min kæreste. Det er købt i 2007 for 995.000, og vi havde stort set ingen opsparing da vi foretog handlen. Med gammel bilgæld, tinglysning, ejerskifteforsikring osv. Startede vi med en gæld på ca. 1.140.000 kr. i 2007. Huset er svært at værdisætte, men et realistisk bud på husets værdi i dag ville lægge mellem 745.000 og 845.000 kr. (#finanskrise, udkantsdanmark)
    Ved handlen oprettede vi et prioritets lån (det vil jeg vende tilbage til) og et realkredit lån. I starten var det fastforrentet 6%. Senere fik vi omlagt det til afdragsfrit med variabel rente på ca. 0,4 % + bidrags ydelser. Hovedstolen, som ikke har ændret sig, lyder på 826.000 kr., og det koster os 12.000 om året at ”have” lånet.
    Prioritetslånet har en udlånsrente på 5,4 % og restgælden er nu 150.000 kr. og vi afdrager ca. 20.000 kr. om året på dette lån.
    Vi har en budgetkonto sideløbende, med en indlåns rente på 5,4% og her er saldoen 185.000. Rente udgifter og rente indtægter på prioritetslån og budget konto udligner altså hinanden. De sidste 35.000 får vi 0 kr. for men de er vores egentlige budget konto.

    Mine samlede frie midler: 63.000 kr.

    Kærestens samlede frie midler: 200.000 kr.

    Budget konto 35.000

    Samlet gæld -976.000 kr.

    Samlet opsparing 298.000

    For det første ville det være rart at høre hvad I synes om økonomien og lånene generelt. Har længe leget med tanken om omlægning så vi kunne afdrage mere, idet vi reelt set ikke har afdraget ret meget. Vi er begge enige om vi ikke skal begraves her. Ud over det går jeg, som nævnt tidligere, med store planer om at investere. Jeg synes simpelthen tiden går for hurtigt og opsparing for langsomt. Jeg leger med tanken om at købe et billigt hus, med så billigt et lån som muligt, (fastforrentet 3% realkredit med afdrag) for derefter enten at leje det ud, og lade lejeren betale mine afdrag og renter, gerne med et lille månedligt overskud, for derefter at sælge om 5 til 10 år med et overskud. Den samme tanke har jeg gjort mig med knapt så billige lejligheder i byen. Ud over dette har jeg kigget en del på tvangsauktioner for at finde noget jeg kunne købe til under markedspris, relativt langsomt modernisere (ikke renovere) og sælge med et overskud. I min optik er det nu og ikke om 5 år man skal købe fast ejendom.
    Det skal siges at jeg med mit nye arbejde, ikke indbetaler til nogen pensions ordning. Jeg har 40.000 stående i en pensions kasse, og 16.000 stående på en privat pulje pensionskonto der er investeret 3 år af gangen i højrisiko aktier (gennem banken). Sidste år gav den et afkast, efter skat, på knapt 10 %.

    Kom gerne med feedback, fyr gerne en skideballe af hvis jeg er helt væk fra den. Trænger virkeligt til input tænker på det mange gange i løbet af min dag. Jeg har ikke planer om at blive milliardær, men læste om en fyr på min alder, der sparede 10.000 op om måneden og havde planer om at være finansielt uafhængig som ca. 45 årig. (7.000.000) Rammer jeg bare halvdelen af det ville jeg blive lykkelig.

    Til dig der har læst alt dette: TAK.
    Mvh. Bjarke

    #216452
    peter holm larsenForfatter

    Vil nok generelt fraråde dig at købe en ejendom mht udlejning, idet du forventeligt aldrig efterfølgende vil kunne sælge boligen igen, da markedet for huse/ejerlejligheder som udlejningsejendomme er meget svære at sælge.

    Derudover er det som følge er husleje reguleringer ganske vanskeligt at opnå et rimeligt afkast. Leje markedet er meget reguleret i Danmark.

    Obligationer og bankindskud er muligheden for afkast ret lav. Skulle du våge noget ville jeg nok anbefale køb af aktier – eller tja ku også være at købe et større hus til dig selv – og så bo i din investering 🙂 Både aktier og bolig vil give mulighed for såvel gevinst og tab.

    #216460
    HammerenForfatter

    Jeg er egentlig relativt enig med peter.
    Udlejning er der ikke noggen der tjener alverden på. Kun værdistigningen over de sidse 20-30 år har gjort noget ved folks indtjening.
    Jeg selv tjener en anelse, men det skyldes at der ikke er gæld i lortet, og at der er styr på tingene. Ligeledes skal en udlejningsejendom ses over mange år. Det er ikke et problem at få det til at give et lille overskud på papiret. Men måske der lige pludselig skal skiftes vinduer eller tag 🙁

    en nem måde at sparke gang i økonomien er ved at leve billigt.
    Med 13 udbetalt for dig og måske 12 for din kæreste – så har i tilsammen 25.
    I betaler næten intet for at bo i huset. Det burde være muligt at lsmide 10 til side hver måned.
    På den måde har i 120 tusinde pr. år – og om bare ca. 3 år har du en økonomi med masser af friværdi, hvor du så har en mulighed for at købe en ekstra ejendom…
    Men lige nu ser jeg dig om en eventyrlysten mand uden reel friværdi – som banken sikkert ikke vil lade leje -for deres penge.

    #216468
    BjarkeRForfatter

    Hej Peter Holm Larsen.
    Tusind tak for dit svar og feedback. Når du skriver markedet er trængt for udlejningsejendomme mener du så, når ejendommen, HAR været lejet ud en årrække? på forhånd tak. 🙂

    #216470
    BjarkeRForfatter

    Hammeren.

    Tusind tak for dit svar. Du siger du tjener en anelse på dine ejendomme, men kan man ikke relativt “nøjes" med at tjene 100,- pr måned i lejeindtægter, så længe selve ejendommen måske stiger 100.000 om året, eksempelvis.

    Mht. løn, er jeg nødt til at krybe til korset og erkende at min kæreste tjener noget mere end mig 😀 heldigvis. hun har 26.000 før skat og knapt 17 udbetalt. Så sammenlagt ryger der knapt 10 k ind pr. måned men ikke på samme opsparing. Men hele ideen med ejendoms investering skulle helst “bare" være mit projekt, og jeg vil ikke risikere hendes opsparing.

    Men jeg kan godt se at 63.000 ikke er det vilde at investere i mursten for. Men man har lov at drømme.

    Hvis nogen af Jer har erfaring mht. aktier/obligationer vil jeg meget gerne udveksle emailadresser, da jeg er ret meget på bar bund på det punkt.

    Mvh Bjarke

    #216472
    HammerenForfatter

    Jo – man kan godt nøjes med at tjene 100 kr pr måned, hvis bare ejendommen stiger med tiden.
    Men husk i regnestykket at der skal være plads til renovering samt perioder, hvor du ikke har en lejer. Her kommer der stadig regninger. Ligeledes tror jeg ikke på at du på papiret kan få det til at løbe rundt hvis du vil afdrage på lånet. Med andre ord vil en udlejningsejendom æde af dit private rådighedsbeløb.
    Banken giver dig nok ikke lov – for dit eget bedste
    I udkantsdanmark stiger ejendommene ikke ret meget. Og ikke 100 om året. Find et hus og se hvad det kostede for 20 år siden. Og sæt 100k af til mægler -den dag du skal sælge..

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.