Opdeling af realkredit lån med solidarisk hæftelse

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • den nyeForfatter
    Indlæg
  • #92997
    den nyeForfatter

    Kæresten og dennes ekskone solgte for godt et år siden deres hus med et tab på 600.000. Nu er opgørelsen så kommet og de skal hver især melde ind med husstandens budget og forslag til hvor meget de kan afbetale pr. måned.

    I vores husstand vil vi gerne af med gælden inden for en overskuelig årrække og kan lægge 3000 om måned i år, 4000 i 2014 og 5000 i 2015 og frem. Desværre er det ikke helt så nemt for ekskonen. Hun har et rådighedsbeløb for sig selv og de to fælles børn på 10.000 om måneden, hvilket jeg i forvejen mener er smertegrænsen.

    Vi har ikke umiddelbart mulighed for at låne vores halvdel i banken.
    Vi vil ikke betale mere end ekskonen.
    Vi vil selvfølgelig helst have delt gælden op i to, med iflg RD er det ikke noget man bare lige gør i vores tilfælde.

    Hvad er vores muligheder?
    Betale samme lave beløb som eks’en og så spare op ved siden af indtil vi kan udbetale hans halvdel?
    Betale samme lave beløb som eks’en og så betale alt det andet klatgæld af og så låne beløbbet af banken til udbetaling af hans halvdel?
    Lave en aftale med eks’en om at vi betaler “vores" beløb indtil halvdelen er udbetalt og så må hun klare resten?

    Hvad hvis man vurdere at hun slet ikke kan betale noget som helst grundet det lave rådighedsbeløb. SKAL vi så betale det hele? og i givet fald, kan jeg så leje et værelse i huset til kæresten så vi ikke længere har fælles økonomi og hans rådighedsbeløb alene derfor er meget lig eks’ens?

    Der er både nogle juridiske og nogle øknomiske spørgsmål i det her umiddelbart, og hvem kan jeg gå til for at få rådgivning? Både bank og RD vil jo aldrig være uvildige.

    Nogen der har nogen gode ideer?

    /SK

    #183342
    MichaelForfatter

    I har allerede fået svar på http://www.gæld.net, men lad os da gentage et par nøglepunkter:

    1) I hæfter solidarisk. Kan den ene ikke betale så opkræves pengene hos den anden. Banken er ligeglad med hvem der betaler hvor meget.

    2) Renten på det usikrede lån vil formentlig være mindst 10%. I skal derfor lægge 5000 kr/md bare for at betale de løbende renter (det falder dog med tiden efterhånden som gælden afdrages)

    3) Der er ingen krav til minimums-rådighedsbeløb. Det gælder kun i tilfælde af gældssanering eller lønindeholdelse (som kun Skat kan foretage).

    Så jeres muligheder?

    Det er næppe realistisk at betale samme lave beløb som ex’en hvis det betyder, at den samlede betaling kommer under 5000 kr/md. I såfald vokser gælden blot til trods for at der betales til den.

    I kan ikke lave nogen aftale med ex’en om at betale halvdelen hvorefter hun skal klare resten – det er også blevet forklaret på http://www.gæld.net. Som sagt: I hæfter solidarisk og det kan ikke tilsidesættes med aftaler jer i mellem.

    Så er der muligheden for gældssanering men det kræver, at gælden er uoverstigelig stor, dvs. det I kan lægge på gælden dækker mindre end renterne. I får ikke gældssanering fordi I ikke har “lyst" til at betale hele gælden.

    Tilbage står 2 muligheder:

    1) Fortsæt med at betale af på hele gælden

    eller

    2) Flyt lønkonto til anden bank og stands betalingerne.

    Mulighed 2) betyder, at du aldrig nogensinde vil kunne eje noget større (bil, fast ejendom) igen og gælden vil forblive hos dig resten af livet. Gældssanering er i dette tilfælde også udelukket, da man ikke må “indrette sig på sanering" som der står i loven. I enkelte tilfælde kan man dog godt få saneret gælden alligevel – om 20/30 år.

    #226240
    BecherForfatter

    Der er simpelthen noget galt i svaret

    1. Står der i dokumentet solidarisk hæfte
    2. Er det bare sådan det er, ifølge bank eller kreditforening?
    3. Hvor står der i loven, at kreditor selv vælger hvem de går efter?
    4. Hvor står der i loven, at en part kan anvendes som inkassator? Uden de selv sviner sig til
    5. Hvem har bragt dette ind i de Danske Domstole?

    Jeg har svaret

    Advokater der er ansat af Banker eller Kreditforeninger, til at klare deres inkassovirksomhed
    Ansatte der ikke er bleg for at anvende straffelovens paragraf 267, skyldnersvig, mod personer der betaler
    En paragraf der kan give op til 6 års fængsel, for personer der betaler og anderkender sin andel af fælles gæld

    Der er noget grueligt galt i dette samfund

    #226242
    MichaelForfatter

    Der er intet galt med mit svar. Det galdt for 5 år siden da jeg skrev det og det gælder også i dag. Den solidariske hæftelse er standard ifm. boligkøb hvilket naturligvis fremgår af de dokumenter man frivilligt vælger at underskrive

    #226244
    BecherForfatter

    Ja, ja du har ret, hvis det står i dokumentet
    Hvad nu hvis det ikke gør?
    Hvor vil du så gå hen?
    Når du stadig kan komme i fængsel, for en anden persons gæld
    Hvad vil du gøre ved, en kreditor misbruger, sådan er det bare
    Hvad?

    #226246
    MichaelForfatter

    Jeg beskæftiger mig ikke med “hvis". Jeg har fortalt dig, at alle lån til boligkøb med flere debitorer altid sker med solidarisk hæftelse. Ellers er der slet ingen grund til at begge står som debitor.

    Gældsfængsel er i øvrigt afskaffet for mange år siden. Ingen kommer i fængsel fordi de ikke kan betale deres gæld. Eneste undtagelse er hvis man stifter gæld vel vidende, at man ikke kan betale tilbage og selv i disse tilfælde skal sagen være ekstremt grov før fængsel bliver en realitet.

    Sæt dig bedre ind i fakta inden du skriver herinde

    #226248
    peter holm larsenForfatter

    Jeg er helt enig med Michael! Realkreditlån er altid med fælles hæftelse da det er med pant i ejendommen og hæftelse er ubetinget, ubegrænset og solidarisk.

    Og ja man kommer ikke i fængsel fordi man låner penge man ikke kan betale tilbage eller hvis man låner til løbende overforbrug, det er kreditors risiko. Men hvis man låner fx 200.000 kr. og insolvent og giver pengene væk med det formål at besvige kreditor kan det være skyldnersvig. Men Becher sæt dig ind i fakta og lovgivning inden du kommer med sådanne påstande.

    #226340
    morsdrengForfatter

    Solidarisk hæftelse skyldes hverken at det er et realkreditlån eller at lånet er sikret ved pant i fast ejendom.

    Den solidariske hæftelse er en gammel regel i dansk ret og opstår når der er flere end én som hæfter for gælden. Reglen kommer til udtryk i gældsbrevslovens § 2, stk. 1 hvorefter " Når et gældsbrev er udstedt af flere, er udstederne forpligtet een for alle og alle for een, medmindre andet er aftalt." mens reglerne om debitorernes indbyrdes regres, fremgår af stk. 2. Den solidariske hæftelse gælder også, når der er flere der kautionere sammen (samkaution).

    Solidarisk hæftelse giver erfaringsmæssig problemer, hvis gælden misligholdes eller når samlivet ophører, parterne skal skilles eller når den ejendom som parterne har købt i fællesskab sælges med tab. Får ejerne derimod et provenu i hånden efter salg af ejendommen eller har de solidarisk hæftende debitorer i øvrigt en positiv egenkapital, opstår der sjældent eller aldrig problemer. Er de solidarisk hæftende debitorer insolvente, må banken konstatere, at den solidariske hæftelse ofte viser sig at være årsagen til, at ingen af debitorerne “tør" begynde at afvikle på gælden af frygt for, at den anden part ikke kan eller vil deltage i afviklingen. I så fald er den solidariske hæftelse IKKE et plus for långiver, men et minus.

    Der findes talrige indlæg om spørgsmålet på internettet, og fælles for de fleste er, at solidarisk hæftelse bør undgås, hvis det på nogen måde er muligt. Iflg. gældsbrevsloven KAN andet aftales, men det er alene långiver som afgør om man kan eller vil afvige fra grundreglen om solidarisk hæftelse. Iflg. Reakreditloven hæfter låntagerne både med det pantsatte og personligt overfor serien/kreditforeningen, hvorfor realkreditinstituttet næppe kan fravige udgangspunktet om den solidarisk hæftelse.

    #226356
    BecherForfatter

    Tak for dit pæne svar

    Dog undres man over at Banker og Realkreditinstitutter gør brug af soldariks hæfte, uden det direkte står i dokumentet

    Kontakter man Skat, er svaret et helt andet

    Som med debitor, skal begge debitorer betale deres andel af fælles gæld. Er den ene part insolvent, er det ikke ensbetydende med at den ikke insolvente skal betale den andens gæld. Når og hvis man er insolvent, skylder man stadig det fulde beløb, så længe man lever, og kun ens dødsfald, kan forhindre ens kreditorer i at forsøge at inddrive deres restance. Først ved død, er kreditor forhindret i at inddrive deres tilgodehavende hos den insolvente.

    Jeg undres derfor over, at Banker og Realkreditinstitutter andvender modparten som inkassator helt lovligt, som kreditor, og sætter den tilbageværende part i en større kattepine, end nødvendigt, og lader en i forvejen dårlig situation udvikle sig yderligt.
    Det kan simpelthen heller ikke være lovligt at Banker og Realkreditterne tillader fredning af en part, og kun jagter anden part
    Det kommer der kun tvangsauktioner ud af, og det er ikke penge i kassen
    Tværtimod

    #226358
    testForfatter

    Der er ikke modstrid mellem det du citere skat for og så hæftelsen. Den part der ikke betaler skylder ja men bare til en anden.

    #226360
    BecherForfatter

    Kære test

    Det er jo lige netop her fejlen begåes

    En kreditor der nu udnævner en debitor, som kreditor
    Uden cvr.nr, kan du ikke opkræve renter og gebyr
    Du kan dårligt, sende personen til inkasso

    Hvem har fredet disse kreditorer?

    #226362
    peter holm larsenForfatter

    Hej Becher,

    Vil lige hoppe ind i debatten – for du er gået helt galt. Der er da absolut ikke noget krav om cvr for at opkræve renter og gebyrer – er helt forkert.

    Og selvfølgelig kan man sende en person til inkasso eller få en person erklæret konkurs – alt er misforstået tror jeg hos dig desværre .

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.