At beregne rentefradrag på SU-lån?

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • MalkeForfatter
    Indlæg
  • #92938
    MalkeForfatter

    Hej alle,

    Jeg er færdiguddannet, og har et SU-lån på omkring 50.000 kr – jeg har min første tilbagebetalingsfrist pr. 1/1 2014 – men da jeg har fået arbejde og dermed løn, så ønsker jeg at få afviklet mit SU-lån hurtigst muligt. Jeg vil derfor, allerede nu, starte med at tilbagebetale mit SU-lån med 5.000 kr/md.

    Jeg ønsker derfor at rette min forskudsopgørelse for 2012, så jeg kan gøre nytte af det rentefradrag jeg måtte få. Men hvordan beregnes mit rentefradrag for 2012, når jeg af et lån på omkring 50.000 ønsker at tilbagebetale med 5.000 kr/md resten af året?

    På forhånd tak for hjælpen.

    #182520
    AnonymForfatter

    Rentefradraget er stort set nul, idet nationalbankens seneste diskontonedsættelse bringer renten på dit SU-lån ned på 1,25%.

    Hvis vi antager at den gennemsnitlige gæld over de kommende måneder er 50.000 kr. giver det i runde tal en renteudgift på 625 kr. Skatteværdien af rentefradraget er ca. 1/3 svarende til ca. 208 kr.

    Hvis du så oveni nedbringer gælden med 5.000 kr. pr. måned resten af året er værdien af skattefradraget endnu mindre. Så jeg vil sige at det ikke kan betale sig at indberette noget som helst.

    #182528
    AnonymForfatter

    Men det skal huske, at renten der påløb lånet var 4 % under studietiden.

    Og når man starter af afdrage på et SU-lån, så betaler man altid renterne først (står i afbetalingsbetingelserne).

    Men ellers enig med GP, renten er lav, så (næsten) intet fradrag.

    #182532
    AnonymForfatter

    Nu er det jo et par år siden jeg afsluttede min uddannelse og jeg må indrømme, at jeg har glemt hvordan det var med de påløbne renter i studietiden.

    Hvis HrBentzen har ret i at man afdrager de påløbne renter først og har rentefradrag i det eller de første år for stort set hele ydelsen, så vil det være afgørende at få beregnet renteudgifterne præcist.

    Mon ikke du kan få en status ved at logge ind på studielånet via borger.dk?

    #182536
    MalkeForfatter

    Da jeg tilbagebetalte 5.000 kr. pr. 1/6 2012, var nogle af 800 kr. fradragsberettiget – men om er det samme beløb for hver 5.000 kr. jeg tilbagebetaler, det ved jeg ikke.

    Når jeg logger ind for at se status på mit SU-lån står der ikke noget om hvor der er fradragsberettiget – det blev kun oplyst da jeg tilbagebetalte et beløb.

    #182538
    AnonymForfatter

    Læs mere på borger.dk, som GP henviser til.

    F.eks.
    https://www.borger.dk/Emner/oekonomi-skat-su/Skat/Fradrag/Sider/renter.aspx?

    Se dit lån her:
    https://www.borger.dk/Selvbetjening/Sider/Fakta.aspx?sbid=8825

    Hvor du logger ind, vælger din kommune også wupti, så kan du se de tilskrevne renter.

    #182558
    MalkeForfatter

    Okay, man skal ind ‘Kontoudtog’ under SU-lån.

    Der kan jeg se at jeg, følgende år, har fået følgende tilskrevne renter:
    2010: 1.119,89
    2011: 1.980,09
    2012: 475,44

    I alt: 3575,42

    Når jeg tilbagebetaler et bestemt beløb, er der så et særligt forhold mellem renter og afdrag?

    Da jeg tilbagebetalte 5.0000 d. 1/6 2012, kan jeg se at 816,13 af dem er renter og 4183,87 er gået til afdrag. Dvs. ca 16,32% af mit tilbagebetalte beløb er afdrag, kan jeg forvente at danne andel er gældende i mine efterfølgende tilbagebetalinger?

    #182562
    HJLForfatter

    Malke du kan kun trække rentedelen af den frivillige del du indbetaler før tid fra.

    Det er først når din betalingspligt starter at det er alle renterne som betales først.

    Det er ikke til at debatere så spørg skat hvis du er i tvivl, de administrere trods alt reglerne 😉

    #182564
    HJLForfatter

    Hmm dine tal passer ikke helt med det jeg skriver, hvorfor ved jeg ikke.

    Svaret har jeg fundet til dig her, du må spørge skat hvorfor det ikke passer.

    http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1972965&chk=205302#pos

    #182572
    MalkeForfatter

    Jeg prøver lige igen:

    I de år jeg fik SU-lån er det trukket renter, det er i løbet af 2010, 2011 og 2012 løbet op i 3575,42 kr.

    Disse renter er jeg berettiget til at få et fradrag for, når jeg tilbagebetaler dem.

    Da jeg d. 1/6 2012 tilbagebetalte 5.000 kr, af mit SU-lån der er på ca. 50.000 kr, kan jeg se at 816,13 kr. er gået til at tilbagebetale renter og de resterende 4183,87 er gået til selve afdrag af lånet.

    Dvs. der nu pt. er 2759,29 kr (3575,42 – 816,13) tilbage af mit lån, der er renter.

    Mit spørgsmål går på: hvis jeg de næste 6 måneder (primo juli, august, september) oktober, november og december) tilbagebetaler 5.000 kr/md, vil jeg så være kvit med renterne, da 6 * 816,13 kr. = 4896,78 kr., hvilket er højere end de 2759,29 kr. der er tilbage af lånet som er renter? For hvis dette er gældende, så burde jeg i min forskudsopgørelse for 2012 være fradragsberettiget for de 3575,42 kr. af mit lån der er renter. Der kommer, som jeg har forstået det, yderligere renter indtil det hele er tilbage betalt – men dette er ‘peanuts’ og ikke værd at regne med.

    Uanset hvad, så må jeg nok hellere gribe knoglen og ringe til SKAT 😉

    #182576
    AnonymForfatter

    Tror du ikke det er Økonomistyrelsen du skal have fat i frem for skat?

    #182610
    HJLForfatter

    Malke det jeg skriver passer, jeg linker godtnok til et sted hvor reglerne er forældet men det skyldes nok blot at de har lavet en sidde der hedder 2012, reglerne har de nok ikke ændret. Jeg manglede måske at tilføje, at renter tilskrevet lånet i år må fratrækkes i år (når de betales).

    Så passer regnestykket også meget bedre med det du oplyser.

    Prøv selv at regn efter.

    Du skriver 816,13 kr i renter for de første 5.000 kr.

    Dvs 475,44 altså alle renter for i år + 1/10 af resten af renterne. Du skylder altså ikke helt precist 50.000 kr.

    Hvis dubetaler 6x 5.000 kr. Mere ind vil jeg derfor vædde med at du må fradrage 2.856 kr. Plus minus en pakke smøger.

    Alting har en logisk forklaring hos skat 🙂

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.