Nye pensionsregler

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • ThissenForfatter
    Indlæg
  • #95964
    ThissenForfatter

    Jeg har et spørgsmål angående min kones pension.
    Lige pt arbejder hun et sted uden overenskomst, hvilket vil sige hun ikke indbetaler til pension. Derfor har vi gennem en årrække indbetalt på en alderspension gennem Nordea.
    Med de nye regler, bliver det kun muligt at indbetale 5000 kr årligt på en alderspension, hvilket logisk nok langt fra dækker noget som helst. Derfor er spørgmålet hvad vi så skal gøre ? Hvad ville i anbefale at gøre i vores situation ?

    Skal hun oprette en ratepension, skal vi ‘sy pengene ind i sofaen’ eller noget helt tredje ?
    Banken anbefaler en ratepension, men det er jo ikke ens betydende med at det er det rigtige.

    Hun har desuden pension opsparet i to forskellige selskaber, som hun overvejer at få lagt sammen.

    #228330
    Mads Laursen (1)Forfatter

    I skal først og fremmest undersøge om hun har en gammel pensionsordning der er oprettet inden 1 maj 2007. Har hun det, bør hun efter min mening anvende den ordning.

    Derved har hun en option på at kunne starte sin udbetaling allerede som 60 årig.

    Har hun ikke en gammel ordning ville jeg fortsat fylde maks op på aldersopsparing og det resterende beløb på en hestepension.
    Dette med baggrund i at aldersopsparigen fremover kan udbetales i månedlige rater uden modregning i pensionstillægget.
    Det bliver således fremover direkte anvendelig i forhold til at sikre mindst mulig modregning.

    #228332
    ThissenForfatter

    Hej Mads

    Mange tak for svaret, den ene af dem er startet før 1 maj 2007, så du mener at hun skal hun indbetale på den ?..
    Kan man godt kontakte dem og bede om mulighed for at indbetale på den og så lave månedlige indbetalinger ?

    Så du ville sløjfe alderspensionen og overføre de øvrige ordninger og indbetale det hele på den hun har fra før maj 2007 ?

    #228336
    Mads Laursen (1)Forfatter

    Der er mange adpekter som kræver lidt nærmere oplysninger.
    Dels hvad det er for en gammel ordning og hvor den er placeret henne.

    Jeg vil som udgangspunkt tro at alle pensionsselskaber er interesseret i at lave flere forretninger, men der kan selvfølgelig være undtagelser som jeg ikke kender.

    Helt generelt så skal hun ikke slå den pension hun hidtil har indbetalt på sammen med den gamle ordning.
    Derved vil den gamle ordning få dårligere udbetalingsvilkår.

    Hvis der er en kapitalpension på den gamle ordning er hun som udgangspunkt godt stillet. Hun kan derved splitte sin pension i både en aldersopsparing, en ratepension og en livrente og stadig have 60 år som tidligste udbetalingsalder.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.