Lån til fritidshus.

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • kiwaForfatter
    Indlæg
  • #95427
    kiwaForfatter

    Hej. Min kone og jeg lever i et af disse såkaldte moderne forhold, med dine mine og vores børn, og eks samlevere der er med inde over, da en af os har hus med en tidligere samlever.

    Nu har vi kig på et fritidshus, og har taget kontakt til mægleren der har det til salg. Huset koster 450.000, og kan nok presses ned på 400.000. Der skal ikke laves noget ved huset, vi kan flytte direkte “ind" .

    Grundet nogle hårde år rent personligt for os begge, har vi brug for et åndehul, hvor vi kan dyrke vores fritids interesser. Jeg kan dyrke min foto forretning, og min kone sine tegninger og malerier, og samtidig kan vi skabe et frirum for vores unger.

    Vi har begge fuldtidsjob, hhv som special pædagog og lokomotivfører.

    Vores status, rent boligmæssigt:
    Manden har et hus med sin eks som meddebitor. Huset er udlejet, og dette regnskab “hviler i sig selv". Restgæld 1.000.000
    Konen har et hus, også med sin eks, men dette bolig forhold er ved at blive delt, således at hendes eks køber sig selv ud. restgæld 700.000

    Vi har taget kontakt til banken, de vil ikke hjælpe. De mener ikke det er et rentabelt køb.

    Kreditforeningen siger at huset er for billigt.

    Og begge siger samstemmigt at vores rådighedsbeløb ikke er stort nok!

    Har af ren nysgerrighed været inde på en anden kreditforenings hjemmeside, og lave en beregning, her skriver de i en standard beregning, at vi kan låne 650.000. men højst sandsynligt vil vi få at vide at rådighedsbeløbet ikke er stort nok…

    En ide jeg har at den foto virksomhed jeg har kunne investere/låne i sommerhuset.

    Virksomheden er en hobby virksomhed, og er ikke CVR registreret. Der er en god omsætning, der er siden januar 2016 skabt ca 25000 i omsætning, og denne omsætning forventes markant stigende næste år.

    Men kan man låne med foto virksomheden som “grundlag", da sommerhuset også giver godt grundlag for lokation og lokaler for fremtidige kunder…?

    Jeg håber I kan komme med gode råd 🙂

    Venlig hilsen

    #222200
    morsdrengForfatter

    Uanset om man er gift eller ikke, er det altid forbundet med både menneskelige og praktiske problemer at afslutte et ægteskab eller samliv Men problemerne bliver absolut ikke mindre, hvis økonomien fortsat er sammenblandet efter ægteskabets eller samlivets ophør, hvilket f.eks. er tilfældet hvis man fortsat ejer fast ejendom sammen og/eller fortsat hæfter solidarisk for en fælles gæld.

    Og det er netop tilfældet her. Du ejer hus som p.t. er udlejet sammen med din ex., mens din nuværende samlever ejer hus sammen med sin ex,. hvor denne er i gang med at købe sig selv ud. Hvem der overtager dette hus og om din samleverske fortsat vil hæfte for en gæld efter salget fremgår ikke klart af dit indlæg.

    I har derfor allerede INDEN køb af sommerhus en gæld på sammenlagt mindst 1.7 million, som muligvis vil falde, hvis din samleverskes hus overtages af hendes ex, samt udgifterne til sommerhuset og jeres nuværende bolig. At dit hus er udlejet og hviler i sig selv har i denne forbindelse ikke den store betydning, du hæfter fortsat for gælden med hvad deraf følger og en udlejet ejendom er svært sælgelig.

    Så i mine øjne er det fuldt forståeligt, at hverken bank eller kreditforening er særlig varme på jeres planer om at købe sommerhus samme, så længe jeres økonomiske forhold fortsat er sammenblandet med jeres tidligere samlevere. Oplysningen om at banken finder jeres rådigheds-beløb for lille, bør I tage alvorligt.

    Dit subjektive argument om, at vil købe sommerhus for at I kan få et åndehul, hvor i kan dyrke jeres fritidsinteresser har ingen vægt overfor en långiver, som meget forståeligt kun lægger vægt på jeres formue- og indkomstforhold og tilstedeværelsen af et realistisk rådighedsbeløb.

    At din fotovirksomhed som du driver på hobbybasis kan låne eller investere i sommerhuset er umuligt. Sommerhuset kan i praksis kun købes af dig og/eller din samleverske og i denne forbindelse vil en hobbyvirksomhed med en mulig årsomsætning på ca. 50 tkr. hvoraf der også skal betales skat, være uden den store betydning. I øvrigt må du ikke bebo sommerhuset hele året og du må heller ikke uden tilladelse drive erhverv fra et sommerhus. Alt hvad du kan håbe på er, at banken vil medtage overskuddet efter skat i dit rådighedsbeløb

    Så glemt det, jeres planer har ingen gang på jorden før end I er ude at jeres tidligere forhold – også økonomisk.

    Til din orientering kan jeg oplyse, at jeg i mange år har beskæftiget mig med kreditvurdering af bankkunder, så min ovennævnte vurdering er ikke grebet fuldstændig ud af luften.

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.