Bruge prioritets konto til at modvirke renter på banklån?

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • CerberusCForfatter
    Indlæg
  • #95142
    CerberusCForfatter

    Hej,

    Er for nyligt blevet boligejer, og fik i den forbindelse et banklån.

    Lånet kører fast over de næste 10 år. Men endnu vigtigere får man en indlåns konto med samme rente og størrelse som lånet man kan bruge til opsparing.

    Mit spørgsmål er såre enkelt, hvad skulle stoppe mig at tilbyde denne indlåns konto til 3 part, og derved neutralisere noget af rente udgiften.

    Eksempel.

    300.000 lån til 6 p.a rente

    300.000 indlån fra 3 part, jeg giver 2 % i rente(Dobbelt hvad den bedste bank giver), og beholder de 4 % selv.

    Dvs. rente udgiften falder til 2 % . Sådan undt regnet naturligvis 🙂

    #218362
    morsdrengForfatter

    Tror du, at en 3. mand vil indbetale penge på din konto i håbet om, at du senere tilbagebetaler ham beløbet med rente?

    Har du tænkt over, at indlånsrenten vil blive indberettet til SKAT på dit cpr-nummer? Hvad tror du vil ske, hvis du dør? hvis du skal skilles?, hvis du får økonomiske problemer og dine kreditorer evt. foretager udlæg i indeståendet?, hvis du kommer under konkursbegæring? eller hvis banken modregner indeståendet i din gæld, fordi man har opsagt lånet, f.eks. på grund af dit misbrug af kontoen? I alle tilfælde, vil 3. mands penge sandsynligvis være tabt, da de fremstår som tilhørende dig.

    Har du undersøgt om dine planer i det hele taget er muligt ifølge pengeinstituttets regler for prioritetskonto? Det er helt klart i strid med PI´s intentioner med kontoen. Tror du, at PI vil give dig en indlånsrente på samme niveau som din udlånsrente, blot for at du kan modtage indskud fra andre til forrentning og lege bank. Dine planer er sandsynligvis også ulovlige ifølge Lov om finansielle virksomheder, hvorefter modtagelsen af indskud fra offentligheden til forrentning kræver en forudgående tilladelse som pengeinstitut.

    Hvis noget lyder for godt til at være sandt, er det det som regel også og hvis noget lyder rigtigt “smart", er det sandsynligvis i strid med diverse regler og i værste fald direkte ulovligt.

    Så det enkle svar er, lad være.

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.