Nedsparing – gode råd m.m.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Den interesseredeForfatter
    Indlæg
  • #95133
    Den interesseredeForfatter

    Nedsparingsrækkefølge når du skal pensioneres:

    Brug først af de midler, som giver det laveste afkast efter skat.

    For mange betyder dette i praksis, at den skatteoptimerede hæverækkefølge er:

    • Ejerbolig – nedsparingslån/afdragsfrit lån
    • Frie midler
    • Eget selskab
    • Pension

    Jo højere forventet afkast, og jo længere investeringshorisonten er, desto mere fordelagtig bliver prioriteringen af den optimale hæverækkefølge.

    #218228
    Den interesseredeForfatter
    #218238
    Den interesseredeForfatter

    Grundig artikel vedr. nedsparing vises nedenfor.
    Læs og bliv lidt klogere.

    Stor gevinst ved rigtig strategi for nedsparing

    Når du skal til at bruge af dine opsparede midler, opnår du en markant forbedring af dine forbrugsmuligheder, hvis du først bruger af den del af din opsparing, der har det laveste afkast efter skat.

    Den rigtige håndtering af nedsparingen kan markant forøge dine forbrugsmuligheder, og Formuepleje rådgiver dig gerne om denne vigtige optimering. En vigtig – men heldigvis ukendt faktor – er, hvor mange år opsparingen skal forbruges over. Her skal man blandt andet være opmærksom på, at levealderen generelt er stigende. Det skærper kravene til, at man bruger formuen rigtigt og planlægger med nødvendig fleksibilitet.

    Ikke intuitive valg
    At bruge af sin opsparing lyder umiddelbart som en simpel sag, men kompleksiteten kan være høj, når man samtidig skal vælge mellem forskellige formue- og indtægtskilder, som alle beskattes forskelligt, og kombinere det med modregningseffekterne på visse offentlige ydelser. En investor, som påbegynder sin nedsparing ved pensionering, vil med den rette optimering opnå væsentligt højere forbrugsmuligheder. Kilden til de højere forbrugsmuligheder skal findes i beskatningen af afkastet i de forskellige opsparingsmiljøer.

    Formueplejes grundlæggende udgangspunkt for at tilrettelægge den optimale nedsparing er at analysere, hvordan pengene er investeret, og i hvilket skattemiljø de er bundet. Derefter er reglen, at den opsparing, der giver det laveste afkast efter skat, bør bruges først. Det lyder nemt, men det kræver en omhyggelig analyse og tilrettelæggelse, der ikke altid virker intuitiv.

    EKSEMPEL:
    Kigger vi på en typisk kunde hos Formuepleje, som har sin opsparing fordelt på forskellige opsparings- og skattemiljøer såsom frie midler, ejendom, pensioner og eget selskab, ser skatteforholdene i de forskellige skattemiljøer sådan ud:

    SKAT AF AFKAST I FORSKELLIGE SKATTEMILJØER:
    Pension: 15,3%
    Ejerbolig: 27% – 33% (fradrag på renteudgifter. Prisstigninger er skattefrie iht. parcelhusreglen)
    Frie midler: 27% – 42%
    Eget selskab: 22%

    Som det fremgår, er der markant forskel i beskatningen af afkastet i de forskellige opsparingsmiljøer. I pensionsregi er afkastbeskatningen kun 15,3 procent, mens marginalskatten på aktie- og kapitalindkomst i frie midler er helt op til 42 procent.
    Det betyder skatten

    For at illustrere skattens betydning tager vi udgangspunkt i en investor, som skal bruge 1 million kroner. Hvordan skaffer han de penge bedst muligt? Ved at fremskrive formueudviklingen i de forskellige opsparingsmiljøer over ti år med et forventet årligt afkast på 8 procent kan investor prioritere sin hæverækkefølge.

    I dette eksempel betaler investor topskat og 42 procent i henholdsvis aktie- og kapitalindkomst.
    Som det fremgår, er de fremtidige forbrugsmuligheder meget afhængige af, hvordan investor vælger at bruge af sin formue. Hos Formueplejes kunder møder vi ofte den holdning, at det bedste vil være at sætte pensionerne til udbetaling, mens de frie midler holdes tilbage som buffer. Men som det klart fremgår af skatteoptimeringen, er det faktisk lige omvendt.
    Forskellen mellem at bruge sine pensionsmidler før de frie midler er således mistede forbrugsmuligheder på 352.355 kroner ved lagerbeskatning og 254.080 kroner ved realisationsbeskatning.

    Ved opsparing i de forskellige skattemiljøer vil der om ti år være følgende til forbrug:
    Pension: 1.976.256 kr.
    Eget selskab:1.811.225 kr.
    Frie midler (ved realisationsbeskatning): 1.672.176 kr.
    Frie midler (ved lagerbeskatning): 1.573.901 kr.
    Ejerbolig: 1.142.376 kr. (beregnet som et nedsparingslån til 2% p.a.)

    Det gode råd er derfor:

    Brug først af de midler, som giver det laveste afkast efter skat.
    Baseret på ovenstående eksempel er den skatteoptimerede hæverækkefølge:
    • Ejerbolig – nedsparingslån/afdragsfrit lån
    • Frie midler
    • Eget selskab
    • Pension
    Jo højere forventet afkast, og jo længere investeringshorisonten er, desto mere fordelagtig bliver prioriteringen af den optimale hæverækkefølge.

    Et højere forventet afkast hænger jo netop sammen med en højere risiko, hvorfor investors investeringsprofil kan have indflydelse på for eksempel anvendelse af nedsparingslån. Investorer med en lav risikoprofil bør vurdere det forventede afkast efter skat på opsparingen i forhold til omkostningerne efter skat på et lån i ejendommen.
    Hvis det forventede afkast på opsparingen er lavere end omkostningerne efter skat på lånet, bør opsparingen bruges før lånet.
    Fordele ved at udskyde forbrug af pensionsopsparingen

    Det senest mulige udbetalingstidspunkt for pensioner er 15 år efter pensionsudbetalingsalderen, som ligger fem år før folkepensionsalderen. For personer født før 1.1.1954 er det senest mulige tidpunkt for udbetaling af pensioner ved det fyldte 75. år.
    Længst mulig udskydelse af udbetalingen af ratepension/livrenter og kapitalpension/aldersopsparing har udover den lave afkastbeskatning en række fordele:
    • Udbetales ratepensioner og livrenter, er der risiko for modregning i pensionstillæg/efterløn
    • Medfører udbetalingen en skattepligtig pensionsindkomst på mere end 379.900 kroner (2016-sats), pålægges der udligningsskat, som i 2016 ligger på 4 procent. I 2020 bortfalder udligningsskatten
    • Kreditorbeskyttelse
    • Fleksible begunstigelsesmuligheder
    • Lav beskatning, kun 40 procent ved dødsfald (ratepension)

    7 vigtige hensyn
    Desværre er det ikke så enkelt, som man måske skulle tro, da tingene kompliceres af en række forhold, man skal huske at inddrage:

    1. Ratepensionsudbetalinger kan med fordel påbegyndes og fordeles over flere end de ti år, der er minimumsperioden. Strækkes den over længere perioder, kan man eventuelt undgå topskat/ udligningsskat eller modregning i offentlige ydelser såsom pensionstillæg.

    2. Kapitalpension/aldersopsparing modregnes ikke i offentlige ydelser og kan via delvise hævninger bruges som syntetisk ratepension. Bemærk, at kapitalpensioner (ikke aldersopsparing) kan ændres til ratepension eller livrente.

    3. Livrenter kan også udskydes, men her skal man vurdere “væddemålet" med pensionsudbyderen. Det vil sige, hvor længe man forventer at leve og eventuelle omkostninger på livrenten til sikring af de efterladte ved dødsfald. Normalt vil det være fordelagtigt at starte livrenten før ratepensionen.

    4. Et nedsparingslån kræver, at der er en friværdi, som kan belånes. Bemærk, at belåningsmulighederne er mere restriktive for personer, der er fyldt 60 år – typisk maksimalt 60 procent af belåningsværdien. Om friværdien bør bruges før frie midler, er en vurdering af låneomkostningerne efter skat sammenholdt med afkastet af de frie midler efter skat.

    5. I frie midler kan man have aktier i en skattefri beholdning (31.12.2005). Denne beholdning er skattemæssigt attraktiv at bevare så længe som muligt.

    6. Udbytte fra eget selskab kan alene eller i kombination med udbytte og realiserede kursgevinster fra aktier i frie midler udnyttes i forhold til bundgrænsen for aktieindkomst på 27 procent (50.600 kroner for ugifte, 101.200 kroner for gifte – 2016-sats).

    7. Selvom investor skal starte sin nedsparing, vil der typisk være en del af formuen, som stadig skal placeres med en lang investeringshorisont (15-25 år), hvilket taler for, at investor i forhold til den valgte risikoprofil kan have en relativt høj aktieandel i sine investeringer i begyndelsen af nedsparingsperioden.

    Planlægning er vigtig
    En god nedsparing kræver en plan, og allerede i opsparingsfasen kan man bygge fundamentet til denne plan ved at have sine midler placeret i flere forskellige skattemiljøer, som både i opsparings- og nedsparingsfasen sikrer optimale forbrugsmuligheder efter skat.
    Planlægningen af den rigtige nedsparing kræver, at man forholder sig til de behov og ønsker, man har for sin tilværelse fremadrettet, og kombinerer det med den valgte investeringsprofil, hvor man optimerer sine fremtidige forbrugsmuligheder ved at bruge af formuen på den rigtige måde.

    Efter Anders Bjørnager, Senior Formuerådgiver, HD(F)
    Offentliggjort 21.12.2015

    #218240
    HalliHalloForfatter

    Til Den interesserede

    Skriv noget vi ikke ved i forvejen og hvorfor laver du hele tiden indlæg og gengiver hvad andre har skrevet?

    Skribenter skriver herinde, at pensionister der hæver småbeløb fra deres bankkonti for at få ældrecheck etc. er socialbedrageri, men
    de råd der gives er tilsyneladende fuldt lovlige, men hvis alle fulgte dem ville velfærdsstaten bukke under i løbet
    af kort tid.

    Henset hertil vil jeg i dag skrive til alle partier i folketinget med henblik på at få standset “de riges" åbenlyse misbrug af systemet.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.