Hvordan får jeg det meste ud af denne situation?

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Fortitudine VincimusForfatter
    Indlæg
  • #95066
    Fortitudine VincimusForfatter

    Jeg har et lån i min andelsbolig. I 2013 skiftede jeg fra Nordea til Københavns Andelskasse, bl.a. fordi Andelskassens udlånsrenter var gennemsigtige, nemlig CIBOR3M + rentetillæg. Derudover var der i Andelskassen ingen ambition om en årlig egenkapitalforrentning på 15%.

    I mellemtiden blev Andelskassen overtaget af en investor, der straks øgede rentetillægget med 0,5%. Jeg har ikke modtaget andre underretninger om ændringer, selvom pristavlen nu er en helt anden – jeg fik dog at vide at for gamle kunder ville de gamle aftaler fortsætte. Umiddelbart var det ikke til at se, at mit lån ikke stadig skulle være afhængig af CIBOR 3M + tillæg.

    Men banken har ikke tilpasset renten, som det fremgår af låneaftalen at de skal. Jeg skrev til min rådgiver, hvor jeg bl.a. vedlagde en fin tavle med uoverensstemmelserne. Cibor3M er nu i -0,4%. Der er tale om 2.300 kr. som jeg har betalt for meget ift. min aftale.

    Jeg kontaktede banken, men de har som sagt ikke svaret. Nuværende rente er 4,29%, hvor renten på de sidste 20% er 5,87%, så i takt med at jeg afdrager da falder renten. Samtidig har jeg brug for at låne 150-200.000 til nyt køkken og badeværelse.

    Jeg overvejer at skifte, men frygter lidt at skifte til en bank, der vil være presset af sine investorer til at øge rentemarginalerne. Har kigget på BankNordik, men de har nogle ikke særlige gode regnskaber, ser det ud til, så jeg kunne godt forestille mig, de skal skrue op for rentetillæggene. Er der nogen, der ved, hvordan de finansierer andelsboligudlån?

    Jeg har også kigget på Alm. Brand Bank, der virker meget gode og har en fin egenkapitalforrentning før skat (lidt over 8%), hvilket forhåbentligt stiller investorerne tilfredse.

    Ved ikke hvad den rigtige strategi bør være mht. Andelskassen? Jeg er nyuddannet og har netop fået et rigtig godt arbejde, så min ambition nu er at høvle min kassekredit af, færdigrenovere lejligheden, og spare en masse op.

    #217206
    ABDForfatter

    Jeg tvivler stærkt på at du sådan uden videre får held med at forudsige de fremtidige prisudviklinger for diverse banker.

    Hvis du er utilfreds med den pris du betaler pt. så prøv om du kan få et bedre tilbud hos en anden bank og skift, længere er den ikke.

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.