Modregning

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #94774
    AnonymForfatter

    hvis der er opstået en tvist omkring et gammelt lån i en bank, har banken så ret til at modregne i feriepenge uden at give besked og uden banken selv er 100 % klar over hvad der skyldes og hvad der er betalt ( deres udregning af hvad gælden er kom først efter en advokat rettede henvendelse til banken, en udregning jeg er meget uenige i )

    #213268
    morsdrengForfatter

    En betingelse for at banken kan modregne er, at de såkaldte modregningsbetingelser er opfyldt. De er som følger:

    1. kravene skal være udjævnelige (komputable) (kroner i kroner, byg i byg osv.)
    2. kravene skal bestå mellem de samme personer (gensidighedsbetingelsen)
    3. den fordring, der modregnes med (modfordringen), skal være forfalden
    4. frigørelsestiden skal være kommet for den fordring, der modregnes i (hovedfordringen)
    5. modregning kan være udelukket i særlige tilfælde, hvor modparten har krav på effektiv betaling ( f. eks. krav på
    underholdsbidrag og feriegodtgørelse)

    Og så har du også svaret, banken kan IKKE modregne i feriepenge, som gør det muligt for dig at holde ferie og erstatter den løn du vil have fået ved at gå på arbejde i ferieperioden.

    Hvis du har haft en advokat til at kontakte banken angående dokumentation for gældens opgørelse, bør denne også have taget sig af spørgsmålet om modregning.

    #213274
    HalliHalloForfatter

    Nej, banken kan som hovedregel ikke modregne i feriepenge, som jo er at sidestille med løn for en given periode.

    Igen ser man et af de lidt mærkelige spørgsmål herinde, hvor der snakkes meget uklart om tvist om et gammelt lån, advokat m.v.

    For normalt ved man vel om man skylder banken penge eller ej eller jeg helt gal på det? Og et gammelt lån dukker vel ikke
    pludseligt op uden at banken har forsøgt at få en afdragsordning, når personen stadig er kunde i samme bank.

    Og skylder man penge til ens bank, så løber man selvsagt en stor risiko for at banken vil foretage modregning, når der går uventede og lidt større beløb ind.

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.