Billån – Alm. variabel rente lån eller kredit med lavere ÅOP.

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #94618
    AnonymForfatter

    Hej

    Jeg er ved at skulle købe ny bil og min bank har tilbudt mig to lånemuligheder:

    – Et alm. banklån med variabel rente på 4.5% og en ÅOP på 5.5%.

    – Et kreditlån med variabel rente på 4.5% og en ÅOP på 5.0%. Jeg kan forstå, at dette kan sidestilles med en kassekredit, hvor størrelsen på kreditten formindskes med det månedlige afdrag.

    Skal jeg vælge det, der har en billigere ÅOP eller er der en risiko ved at vælge kreditlånet?

    Mvh.
    Henrik

    #211704
    morsdrengForfatter

    Dit spørgsmål kan IKKE besvares, da du intet har nævnt om hverken løbetid og de månedlige ydelser/betalinger på hhv. banklånet og kreditten.

    Den månedlige ydelse du skal betale på et banklån er beregnet som en annuitet, dvs. den månedlige betaling som ved den givne rente kan både afvikle og forrente gælden over den forudsatte tid. Den månedlige betaling er derfor ens i hele lånets løbetid. Stiger renten kompenseres der herfor ved en forlængelse af løbetiden, mens det modsatte sker, hvis renten falder.

    Den betaling som du skal foretage på en kredit, svarer til et serielån, dvs. du betaler et fast månedligt, kvartalsvis eller ½-årligt afdrag/nedskrivning + rente, der typisk tilskrives hvert kvartal. I denne situation er din betaling IKKE ens over hele kredittens løbetid – kun afdraget/nedskrivning. Din samlede månedlige eller kvartalsvise betaling, bestående af afdrag/nedskrivning + rente, vil derfor være størst i starten og falde over tid, efterhånden som rentetilskrivningen bliver mindre pga den faldende gæld, hvilket forklarer den lavere ÅOP. Falder eller stiger renten, har dette IKKE betydning for løbetiden, der vil forblive den samme, men din faktiske betaling (afdrag + rente) vil stige eller falde, alt efter hvad vej den variable rente har bevæget sig. Men det vil du i praksis næppe opdage, da hver eneste af dine månedlige eller kvartalsvise betalinger vil være forskellig fra den forudgående.

    Men noget endeligt svar kan du ikke få, pga. dine manglende oplysninger.

    #211766
    AnonymForfatter

    Tusind tak for hjælpen og svaret, indtil videre.

    Jeg har uploaded alle informationerne vedr. de to lånetilbud, som du kan se her: http://s15.postimg.org/bgh1t8qp7/image.jpg

    Der er 4 kolonner, hvor 1 og 2 er med én udbetaling, og 3 og 4 er med en anden udbetaling. Kolonne 1 og 3 er det alm. banklån og kolonne 2 og 4 er “kredit-lånet".

    Vælger man “kredit-lånet" kræver de, at man laver en forsikring, som skulle være medregnet i omkostningerne.

    Så vidt jeg kan forstå på dit tidligere indlæg, ved man, hvad den månedlige ydelse er, over hele låneperioden, hvis man vælger det alm. banklån, selvom renten ændrer sig, men det ved man ikke, hvis man vælger “kredit-lånet". Er dette den eneste “negative" ting ved “kredit-lånet"? Er det billigst at vælge lånet med mindste ÅOP.

    #211768
    morsdrengForfatter

    Iflg. det vedhæftede, er “kreditlånet" ikke som du oplyser en kassekredit, men et annuitetslån.

    Hvad jeg har skrevet om annuitetslån er derfor gældende også for kreditlånet.

    Nærmere kan vi ikke komme det. Du må selv træffe dit valg

    #211770
    AnonymForfatter

    Øh….jo, det er vel et kreditlån, når ikke der er tinglysning? Men der er blot anført, at det afdrages, som et annuitetslån, som jeg forstår det.

    #211772
    thsvForfatter

    Lånene er så vidt jeg kan se med ens rentesats og en lille forskel i gebyrerne ved oprettelse.
    Givet de oplysninger du kommer med er Eks. 2 billigere end eks. 1, omend ÅOP er noget højere end du oplyser i startindlægget!
    Det er de 1.842 kr der spares i omkostninger ved at der ikke skal tinglyses pant i bilen som er forskellen.
    Og som medfører at den mdl. ydelse er 24 kr lavere i de 7½ år lånet løber.

    #211774
    morsdrengForfatter

    Der er INTET sammenhæng mellem trådstarter´s indledende oplysninger og det fremsendte lånetilbud.

    Ifølge “tilbuddet" er der i alle 4 tilfælde tale om annuitetslån, men det udbetalt beløb er IKKE det samme i alle 4 eksempler. Alene derfor kan kun eksemplerne 1 og 2 og 3 og 4 sammenlignes indbyrdes. Hvorfor spørgers lånebehov er 129.000 kr. i eks. 1 og 2 og 144.000 kr. i eks. 3 og 4 er ikke oplyst.

    Hvilket lån der er billigst kan ingen rådgive om. At sammenligne lån med provenuer på 129.000 kr. og 144.000 kr. svarer til at sammenligne æbler og pærer.

    Naturligvis er det billigst, hvis der ikke skal stilles sikkerhed for billånet, men jeg har endnu ikke set, at det er kunden der kan bestemme, om der skal stilles sikkerhed for et billån eller ikke.

    Kontakt banken og få en forklaring som du forstår.

    #211776
    AnonymForfatter

    Nej, ÅOP er ikke helt, som beskrevet i det indledende, fordi bankmanden havde lavet en “tastefejl" mht. tinglysning. Men de 4 lånetilbud er de gældende, og som jeg skrev ovenfor, er der forskel på udbetaling pga. forskellig udbetaling på bilen fra min side:

    “Der er 4 kolonner, hvor 1 og 2 er med én udbetaling, og 3 og 4 er med en anden udbetaling. Kolonne 1 og 3 er det alm. banklån og kolonne 2 og 4 er “kredit-lånet"."

    Nej, jeg ved godt, at man ikke kan samligne lån af forskellige størrelser, og det var nu heller ikke det, der var hensigten. Mit indledende spørgsmål var, om hvad der bedst kan svare sig – alm. lån eller et kredit-lån – og om der en nogen ting man skal være opmærksom på, hvis man vælger kredit-lånet frem for det alm. lån?

    Hvad mener du med sikkerhed? Mener du forsikringen på knap 500kr/år, som banken kræver tegnet, hvis jeg vælger kredit-lånet?

    Ja, jeg kunne godt spørge banken, men de virker som om, at de foretrækker, at der laves et kredit-lån. Banken fortalte, at man på kredit-lånet kunne indsætte sin opsparing og hæve den igen, hvis man ønskede. Sætter man sin opsparing ind, skal man selvfølgelig betale færre renter.

    #211780
    HalliHalloForfatter

    Spørgeren skrev: “Banken fortalte, at man på kredit-lånet kunne indsætte sin opsparing og hæve den igen, hvis man ønskede. Sætter man sin opsparing ind, skal man selvfølgelig betale færre renter".

    Det er svært at skjule noget for dig. Hedder lånet et kreditlån, jeg spørger da jeg aldrig har hørt denne betegnelse før. Jeg kender et realkreditlån, der udbydes med pant i fast ejendom af kreditforeningerne. Og så kender jeg et almindeligt banklån samt en almindelig kassekredit. Er det sidstnæste, der er nu om dage hedder et kreditlån.

    Og din bank vel helst have at du skal have et kreditlån, hvilket er en noget atypisk måde at låne til en ny bil på, men bevares, alt er muligt.

    Hvis jeg var dig ville jeg spørge således: Kære bankrådgiver: Hvis du stod i mit sted: Hvilket lån ville du så selv vælge og så i øvrigt spørge om fordele og ulemper, det er faktisk meget ligetil.

    Lige til sidst: Når den slags spørgmsål er oppe at vende, så er der mange der lige vil spørge dig om nu du ikke bare kunne købe en gamme, måske en 10-årig bil til kun ca. 20.000 kr., for så kunne du jo spare alle din penge op, så du kan købe en rigtig fin bil ad åre. Køb en med få kørte km., så der ikke er de store reparationer. Men det skal du alt sammen selv bestemme, jeg ville normalt aldrig blande mig i det.

    #211786
    AnonymForfatter

    Banken kalder “kredit-lånet" for “kredit" og sagde “ja", da jeg spurgte, om man kunne betragte det som en kassekredit, der blev formindsket løbende, i takt med afdraget.

    Tak for forslaget mht. en gammel brugt bil, men det er vi ikke ude efter 🙂

    Nå, men tak for sludderen, her i tråden. Jeg må nok gå efter min egen intuition og overveje det, som morsdreng skrev øverst d. 14/9, mht. forskellen på de to låns afdrag, hvis den variable rente ændre sig.

    Tak for hjælpen 🙂

    #211798
    thsvForfatter

    Det er for øvrigt ikke korrekt hvad Mors dreng skriver om banklån med variabel rente!

    Det er løbetiden, der er fast og ydelsen stiger, når renten sættes op.

    Der findes dog kreditforeningslån, f.eks. Type T hos RD, hvor ydelsen er fast, mens løbetiden forlænges ved stigende rente.

    Endvidere er der heller ikke tale om serielån ved kreditlån, disse afvikles typisk efter samme annuitetsmodel, har selv haft boligkredit i 3 forskellige banker og her afvikles der på maksimum efter annuitetsprincipperne.

    Du bør derfor klart vælge lånet med lavest omk. ved stiftelse, når den variable rente er en samme.

    #211810
    morsdrengForfatter

    THSV – det er trist, at du efter mere end 3110 indlæg på dette forum er uvidende om, at banklån afvikles som annuitetslån og at annuitetslånet er kendetegnet ved en fast ydelse, hvorfor rentefald- eller stigninger kompenseres via afkortning eller forlængelse af løbetiden.

    Ifølge din påstand, burde ydelserne på samtlige banklån i DK være blevet nedsat på grund af de seneste års rentefald, medmindre du mener, at ydelsen kun skal ændres ved rentestigning.

    Her nogle links, hvor du kan læse mere om annuitetslån:
    http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Realkredit_mv./annuitet
    http://da.wikipedia.org/wiki/Annuitetsl%C3%A5n

    #211824
    HalliHalloForfatter

    Jeg tror nu heller ikke at en kassekredit, som hovedreglen, bliver afvilklet som et annuintetslån, men med ingen eller faste årlige nedskrivelse af gælden.

    #211832
    thsvForfatter

    Sørgeligt at Morsdreng ikke kender til, hvordan et banklån reelt fungerer.
    Der står jo netop i betingelserne for mange billån, at der kun belånes til bilen er 8 eller 10 år gammel.

    Ved. feks. en gæld på 100.000 kr til rente 6% og løbetid 10 år er ydelsen så 3.343 kr pr. kvartal, hvoraf renten udgør 1.500 kr i 1. ydelse.
    Senere i forløbet er renten lavere og der afdrages mere.

    Der skyldes så 57.390 kr efter 5 år, hvis renten ikke er steget, og stiger den nu med 1 % stiger ydelsen til kr. 3.426 kr pr. kvartal de sidste 3 år.

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.