Børneopsparing

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #94385
    AnonymForfatter

    Hej. Jeg skriver for en veninde, der har en dum sag med banken.
    Hun har oprettet en børneopsparing til sit barn, det er alene hende der har indskudt penge på den. Hun bor ikke sammen med faderen og de har aldrig været gift eller på anden måde haft fælles økonomi. Hun undersøgte da de gik fra hinanden, om far kunne flytte pengene, hvilket banken sagde nej til, da hun er opretter, skal hun skrive under.
    Trods det får far på et tidspunkt banken til at rette, opretter navnet på børneopsparingen til hans navn, efterfølgende flytter han børneopsparingen til en anden bank.
    Banken indrømmer over for hende, at de har lavet en fejl – men de kan ikke rette den?! Hvorfor det nu er far der administrerer børneopsparingen, indtil den skal udbetales det er dermed også ham der bliver den glade giver.
    Jeg syntes ikke hun skal “straffes" for bankens fejl, men blot sige til banken, at de må rette fejlen og sørge for kontoen kommer tilbage til hende som opretter?!
    Jeg er godt klar over, at uanset hvem der står som opretter, får barnet pengene – heldigvis 🙂 Men det var ment som en gave og god start på voksenlivet fra hendes side, den glæde er nu taget fra hende.
    Hvad gør man i sådan en sag?

    #208668
    HammerenForfatter

    Man begynder at tænke på børnenes tarv. Til den tid den skal udbetales kan børnene nok godt forstå historien.
    Sig til din veninde at hun skal vælge sine kampe med omhu, og at der maks går 4 år indtil hun er kommet sig over forholdet, og indtil da ikke skal lave ballade for enhver ligegyldig bagatel, da det kun går ud over børnene. I kan ikke ændre på det.

    #208672
    AnonymForfatter

    Det lyder som en ordentlig “bøf" de har lavet. Personligt ville jeg ikke acceptere, at dette er hændt. Det er bankens ansvar at bringe orden i tingene. Overdragelsen af opretter-status er ugyldig, da hendes underskrift ikke er påført overdragelsen. Som jeg ser det, vil dette samtidig annullere overførslen af opsparingen, som er fundet sted til den anden bank.
    Dette må de 2 banker i mellem finde ud af at løse. Der er jo kontrakter, som understøtter din venindens sag og rettighed.
    Det kan virke banalt, men det er trods alt “opretter" som bestemmer en evt. forlængelse af opsparingen, hvis den skal løbe til fx. barnets 21. år.

    Mit råd. Hun skal sende en skriftlig klage til deres klageafdeling eller juridiske afdeling.
    Oplysning herom skal banken udlevere til hende.

    #208676
    testForfatter

    helt ening med den hemmelige og helt uening med hammeren.

    banken har lavet en fejl, men problemt er at der nok ikke er nogen skade de kan blive gjort ansvarlig for. Men aligevel. klag først til banken og så snere til ankenævnet.

    #208678
    AnonymForfatter

    Hej Hammeren og Den hemmelige
    Det er ikke så meget om barnet forstår historien om indbetaler, det er mere som “Den hemmelige" skriver, den BØF banken har lavet, jeg syntes de skal redde den ud.
    Hun har ikke længere mulighed for at forlænge og eller investere opsparingen. Banken har handlet i strid med lovgivningen og det er det jeg syntes de skal rette op på.
    Det er ikke forholdet mellem hende og far der er problemet her, for under alle omstændigheder får barnet pengene, det er bare ikke længere mor der bestemmer hvornår, det er jo ærgerligt, når det er hende der har lavet opsparingen og gerne vil give den som gave.

    Tak for rådet Den hemmelige, det giver jeg videre 🙂

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.