Pengeanbringelse

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #86782
    AnonymForfatter

    Hvor, og på hvilken måde vil det være bedst at anbringe 250.000 Kr, for bare at få en fornuftig rente…?

    På forhånd tak!
    Rozens

    #103506
    AnonymForfatter

    Se evt. top 10 listen vedr. indlån på mybanker.dk.

    En bindingsperiode giver bedre renter, så overvej dette såfremt du ikke skal bruge pengene indenfor kort tid.

    #103508
    MichaelForfatter

    Du skal spørge dig selv følgende:

    1) Kan jeg undvære pengene i længere tid?
    2) Hvilken risiko ønsker jeg at løbe?
    3) Vil jeg selv “arbejde" for det?

    Hvis du gerne vil kunne trække pengene hurtigt ud, f.eks. hvis du vil købe bil/hus eller lignende, er det bedste en ganske almindelig bankkonto, hvor du kan få et par procent i rente (kig under “Indlån" på denne side). Renten er jo ultralav i øjeblikket, så man bliver ikke millionær på denne måde – men det er til gengæld fuldstændig risikofrit.

    Hvis du derimod kan “undvære" pengene i nogle år, vil aktier være et godt alternativ. Er du helt grøn på området, vil det bedste nok være en investeringsforening, som spreder investeringerne i forskellige brancher og lande. Kontakt evt. én mhb. at få fastlagt din risikoprofil, som er helt afgørende for det videre forløb. På http://www.dr.dk/penge kan du få en liste over forskellige investeringsforeninger.

    Hvis du har mod på det, kan du selv handle aktier. Jeg handler selv en gang imellem og har haft rimelig success med det. Fordelen er, at du ikke skal betale investeringsforeningen for at lave arbejdet, men kan høste hele fortjenesten selv (eller tabet, hvis du skulle være uheldig…).

    #103510
    AnonymForfatter

    Helt enig, Michael, men det kræver meget arbejde og indsigt selv at investere pengene i papirer. Risikoen er derfor mange mange gange større ved at investere selv frem for at lade en investeringsforening gøre det. Naturligvis kan det godt lade sig gøre, men det kræver altså en god portion held.

    Naturligvis tager investeringsforeningen sig betalt for at investere pengene for dig, men skal du selv lave en tilsvarende risikospredning over forskellige lande og brancher kommer du til at betale en formue i handelsomkostninger og skal nok have et urealistisk stort beløb at investere for.

    Ved ikke hvor man kan finde en sammenligning af investeringsforeninger, men JP har hvert år en opgørelse over, hvordan foreningerne har klaret sig.

    Når man vælger investeringsforening skal man også have i baghovedet, at bankerne typisk giver rabat på handelsomkostningerne ved deres egne inv.foreninger.

    Det er i øvrigt vigtigt at gøre sig nogle tanker om, hvorvidt det er afgørende om du får et løbende afkast (obligationer) eller ej.

    I det konkrete tilfælde med placeringen af 250.000, kan en 3% obligation med fem års løbetid være et rigtigt godt valg, hvis du ikke har renteudgifter og ikke vil løbe en større risiko. Herved opnåes nemlig en sikker skattefri kursgevinst.

    I sidste ende drejer investering i papirer sig om dine egne forventninger til aktier/obligationer i fremtiden, samt hvad der skatteteknisk er klogest for dig.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.