Laaaang overflytningstid for pensionsdepot i Saxo bank

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Jørgen B.Forfatter
    Indlæg
  • #93719
    Jørgen B.Forfatter

    Hej Alle

    I December sidste år anmodede jeg om at få flyttet mine Saxo kapital- og ratepensiondepoter til Nordnet (pga. deres urimelige gebyrer). Men begge depotet er stadigvæk ikke flyttet trods gentagne henvendelser. De lover hele tiden at nu sker det snart.

    Oprindeligt troede jeg at det gik meget hurtigere og solgte derfor mine udenlandske aktier for at minimere flytte omkostninger. Derfor har jeg i et halvt år bare haft dem stående som kontanter til en latterlig % 🙁

    Kan det betale sig at klage over deres urimeligt langsomme sagsbehandling til Finansrådet og vil jeg overhovedet få andet end besvær ud af det? Nogle der har erfaringer?

    Takker på forhånd, Jørgen

    #198576
    AnonymForfatter

    Jeg gjorde nøjagtigt det samme i december hos Saxo på grund af gebyr indførsel (4 pensions konti)
    Spurgt løbende om jeg stadig kunne handle på depotet idet det tog laaaaang tid.
    Nej var svaret det ville forlænge overførsel til Nordnet.
    I forige uge ringede Saxo så og spurgte hvornår jeg havde anmodet om overflytning. (14 dec) “så vidste han hvor han skulle lede"?? og lovede at det sku ske meget hurtigt. Venter stadigt.

    #198666
    Jørgen B.Forfatter

    Hej Oskar

    Dejligt at høre at man ikke står alene med problemet. Kontaktede efterfølgende Saxo klageansvarlige og fik følgende besked tilbage:

    “Jeg skal naturligvis beklage den lange ekspeditionstid, du er udsat for. Baggrunden er en helt ekstraordinær arbejdsbyrde i vores pensionsafdeling, bl.a. grundet mange overførsler af pensionsordninger til og fra Saxo Privatbank.

    Vi har naturligvis ingen interesse i at have denne lange ekspeditionstid, og det er klart, at den nuværende ekspeditionstid er længere end hvad vi tilstræber. Af samme grund har vi arbejdet på at tilføre ressourcer til vores pensionsafdeling, men dette er desværre ikke noget man kan gøre fra den ene dag til den anden, hvorfor vores ekspeditionstid desværre endnu ikke er nede på det niveau vi stræber efter.

    Jeg kan desværre ikke give dig en præcis dato for hvornår din pensionsordning er overført, men jeg kan garantere dig, at vi arbejder så hurtigt som muligt."

    Utroligt at man ikke engang kan få at vide hvornår man bliver overført. De fleste professionelle virksomheder har vel nogenlunde overblik over deres produktivitet 🙁

    Overvejer stadigvæk om det kan betale sig at kontakte finanstilsynet og hører hvad man kan få ud af en klage. Er der slet ikke andre der har prøvet at klage over flytningen af deres pensionsdepot?

    mvh Jørge

    #198668
    AnonymForfatter

    Jeg ville skrive et brev og “true" med bål og brand med at klage til myndighederne, giv dem et varsel på 14. dage

    #198670
    HalliHalloForfatter

    Kunne man få oplyst hvad det er for urimelige gebyrer Saxo Bank tager, og som gør at du vil flytte til Nordnet?

    Jeg troede at priserne var nogenlunde ens de to steder, dog forudsat at ens løn også går ind i Saxobank eller at man foretager et vist antal transaktioner i kvartalet eller er der noget jeg har misforstået?

    At klage over sådan en bagatel til Finanstilsynet er da det mest latterlige jeg til dato har hørt, men hvis du gerne vil stemples som en kværulant, så værsgo.

    Ring dog i stedet til banken og få en snak om det videre forløb.

    #198676
    Jørgen B.Forfatter

    Hej HalliHallo

    Hvis man handler ofte er priserne ganske rigtigt ret ens, men min “strategi" er meget passiv og jeg når derfor ikke op over deres grænse for minimum antal handler. Det betyder at jeg for mine pensions konti+børns opsparing skal betale over 1000,- pr år for “ingen ting" :-(. Noget jeg IKKE skal betale for hos Nordnet.

    Synes ikke helt det er en bagatel… som jeg skrev har jeg solgt alle mine udenlandske papirer og er derfor gået glip af de kursstigninger der har været de sidste 5 måneder hvilket jo er super ærgerligt (og ikke helt er en bagatel).

    Jeg har snakket med banken mange gange og skrevet >10 mails til dem. Plus Nordnet har kontaktet dem. Det er vel også kun banker der kan tillade sig at bruge 5 måneder på at udføre sådan noget. Tænk sig hvis køb/salg af aktier også tog flere måneder istedet for millisekunder 🙂

    mvh Jørgen

    #198684
    HalliHalloForfatter

    Ja, det er selvfølgeligt ærgerligt at det tager så lang tid.

    Har du forsøgt at undgå gebyrerne? Jeg spørger bare, fordi flere herinde har berettet om at de i Saxo Bank har forhandlet sig frem til, at de fortsætter efter gamle regler.

    #198756
    grgForfatter

    Havde nøjagtigt samme problem – skrev til deres compliance afdeling compliance@saxoprivatbank.com og truede med at indberette sagen for pengeinstitutankenævnet.

    Så sket der pludseligt noget og på 14 dage var overførslen gennemført 🙂

    #198758
    Jørgen B.Forfatter

    Tusind tak for råd. Det prøver jeg og så håber jeg der sker noget snart 🙂

    #198792
    AnonymForfatter

    Det har jeg også lige gjort samt bedt om rabat på gebyrene på overførslen.
    Men næsten ½ år uden mulighed for handel det er ikke Ok

    #198860
    Jørgen B.Forfatter

    Så lykkedes det endeligt. Som foreslået af grg havde jeg fat i deres compliance afdeling, som først ikke ville love noget som helst. Men efter lidt pres kom de med en deadline som faktisk blev overholdt 🙂

    #216020
    udsigtForfatter

    Har i dag fået en opdateret tidsplan fra Saxo Privat bank efter over 2 mdr. ventetid. den nye ventetid er nu på 3-4 måneder på en flytning – Det er ikke ok. Jeg har i dag skrevet til compliance – Tak for det gode råd i grp.
    Man skulle tro Saxo privatbank ville af med dette dårlige omdømme, men det lader ikke til at være tilfældet….

    https://dk.trustpilot.com/review/dk.saxobank.com

    #216022
    HalliHalloForfatter

    Ja, i nogen tilfælde tager det tid at få flyttet sine konti, især hvis der er tale om pensionskonti eller andre konti med depot.

    Du klager over Saxo Bank, en anden klager over Jyske Bank, hvad er I for en flok brokkehoveder?

    Jeg kender slet ikke SaxoBank, det skyldes nok at det er en meget, meget lille bank, men den er nok ikke dårligere end andre?

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.