Kautionere, personlig konkurs eller afdrage?

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #93566
    AnonymForfatter

    Jeg står i en uheldig situation!! 🙁

    For to år siden købte min eks-kæreste og jeg et hus. Men for et år siden gik vi fra hinanden og huset blev sat til salg. Nu er huset efter et år endelig blevet solgt, men desværre med en fælles restgæld på lidt under 400.000 kr.

    For at banken vil dele lånet op, så vil de have, at jeg skal kautionere for min eks-kæreste’s del af gælden, hvilket jeg absolut ikke vil skrive under på, dels fordi min eks-kæreste har dårlig økonomi og fordi at hun var mig utro. Så jeg har meget svær ved at stole på, at hun får betalt sin del tilbage, og hvertfald slet ikke så hurtig, som jeg har tænkt mig at betale min del.

    Jeg har været i dialog med nogle banker, for at høre om de vil kunne låne mig til min del af gælden. Så jeg evt. vil kunne forhandle med min nuværende bank om at få delt gælden. Jeg har envidere også kontakt med en advokat, som har fortalt mig, at det er meget svær at få delt gælden op.

    Mit spørgsmål er: Hvad hvis jeg nægter at skrive under på at kautionere for min eks-kæreste’s del af gælden? Så vil gælden højst sansynlig nok bare forblive som fælles gæld? Hvad sker der så, hvis jeg flytter bank(uden at få gælden med) og nægter at betale af på gælden. Så vil jeg nok blive indkaldt i fogedretten. Jeg ejer intet, så derfor vil de ikke kunne gøre udlæg i noget. Men vil de kunne tvinge mig til at betale fra min løn? Hvis jeg nu bare hævede min løn til hver d.1 og lagde den hjem under puden. Vil det være en holdbar løsning? Eller vil de kunne gøre udlæg i lønnen?
    Jeg er godt klar over, at med denne løsning vil jeg ikke kunne komme til at eje noget i mange år. Men hellere det, end at kautionere for min eks-kæreste.

    Har i nogle gode forslag til, hvad jeg kan gøre?

    Med venlig hilsen mig

    #195744
    testForfatter

    Der er jo kort sagt ikke noget formål i at kautionere for din Eks del af gælde da det ikke stiller dig bedre ind hvis gælden var fælles.

    Du kan ikke tvinge banken til at dele gælde og du kan nok ikke låne hverken 200 eller 400 tusinde nogen steder på dit glatte ansigt.

    På den anden side burde en gæld på 200 eller 400 hver til at betale af.

    Alternativt er at du har fodgen renden efter dig resten af livet.

    Valget er dit.

    #195750
    AnonymForfatter

    Jeg vil hellere end gerne betale min del. Men eftersom jeg tjener mere end min eks, så vil jeg også kunne få betalt min del af gælden af meget hurtigere end min eks. Men hvad nytter det, hvis min eks på det tidspunkt, alligvel ikke er færdig med hendes del af gælden, så hænger jeg stadig på gælden og rissikere at betale mere.
    Jeg er meget i mod at skulle betale hendes del, og vil hellere gå konkurs.
    jeg har søgt på nettet, og fundet ud af, at jeg ikke har mange muligheder, hvis hun ikke betaler. Jeg kan slæbe hende i fogedretten, og rissikere selv at skulle betale for advokat omkostningerne ved det og så er det ikke engang sikkert, at fogeden kan inddrive penge fra hende. Hvilket jo bare giver mig flere omkostninger. På det tidspunkt vil jeg så kunne nægte at betale af på gælden, men så kan jeg vel ligeså godt gøre det først?

    #195754
    testForfatter

    Hvis du resten af livet vil ha foged efter dig så gør du det.

    Du ku jo også se lidt på fakta og så indse at du hænger på den gæld uanset hvad du gør.

    Du har været med ti at stifte alle 400.000 er det rimeligt at jeg skal betale?

    #195756
    AnonymForfatter

    Det vil jeg også hellere end gerne. Har læst denne tråd. Situationen er næsten den samme, dog er beløbet meget højere. Men der bliver personen rådet til ikke at betale.

    http://www.mybanker.dk/debat/privatoekonomi/4274-kautionere-skal-skal-ikke

    #195758
    testForfatter

    Ikke af mig såvidt jeg husker og kan se

    #195760
    AnonymForfatter

    Ja – at kautionere for at dele gælden op giver som andre nævner ingen ændring.

    Jeg går ud fra at du ikke lige har 400.000 tilovers, men hvis du virkelig kan låne, så synes jeg du skulle gå til banken, fortælle dem om din privatøkonomiske situation (at du intet ejer men kan låne 200.000) uden at lægge for meget vægt på en høj stabil indkomst. De kan jo få valget mellem at forfølge to ubemidlede eller få de 200.000 her og nu og så kun have een at forfølge).

    Rent moralsk er du naturligvis forpligtet til at gøre hvad *du* kan for at skaffe alle 400.000, men jeg forstår godt at du hellere vil nøjes med din halvdel.

    #195762
    AnonymForfatter

    Dit/jeres problem er, at banken (i overenstemmelse med de faktiske omstændigheder) vurderer, at de har større sikkerhed ved at I begge hæfter for gælden, fremfor at i hæfter hver for sig.

    Når indkomstfordelingen er meget skæv vil banken altid være totaltafvisende i forhold til at dele gælden.

    Så uanset hvordan du vender og drejer det, så hænger du på ex-kærestens gæld!

    Hvis hun er, som du siger, så skal du aldrig underskrive kautionen, da der sandsynligvis ikke vil gå ret længe før hun misligholder sin gæld medførende at banken søger sig fyldestgjort hos dig. Dvs at du overtager hele hendes gæld og står tilbage med et regresskrav mod din ex-kæreste.

    Derfor bør du måske overveje at agere mere proaktivt, ved at gøre følgende: Du overtager hele gælden på 400.000 kr. og får jeres advokat til at udarbejde et gældsbrev, ifølge hvilket din kæreste skylder dig 200.000 kr. som forrentes med X% i rente p.a. og har en årlig ydelse på xxxx kr. Konstruktioenn kan om fornødent laves således, at din ex kautionerer for dit banklån.
    Hvis hun misligholder gælden kan du trække hende i fogedretten igen og igen.

    Løsningen med at du overtager hele gælden er dog også problematisk, hvis hun misligholder og ikke ejer noget at betydning, der kan gøres til genstand for udpantning.

    Så når alt kommer til alt så er det meste optimale måske i virkeligheden, at I enes om, at gælden ikke skal deles, og at i måned for måned betaler 50% af ydelsen på lånet ind til det er udamortiseret.

    #195774
    AnonymForfatter

    Jeg fik den tanke, at der kunne opstå skat af kursgevinst – og manglende rentefradrag i de nævnte løsninger – så det er nok mest sikkert, at gælden forbliver hos jer begge – og så løse problemerne efterhånden.

    #195782
    AnonymForfatter

    Man må vel konstatere at du var for naiv og så må du påtage dig at betale din, (og formentlig din ekskærestes), gæld tilbage. Det er ikke rimeligt at andre skal miste penge fordi i går fra hinanden.

    Der er ikke meget fremtid i at blive erklæret konkurs. Hvis du vil straffe hende er det bedste du kan gøre hurtigt hurtigst muligt at afdrage gælden og komme videre. Hvorfor ødelægge sin egen fremtid på grund af en kælling.

    #195792
    AnonymForfatter

    Der er formentlig rigtig RIGTIG mange unge eller yngre boligkøbere, der ender i en sådan knibe.

    Det bedste råd man kan give til 1. gangskøbere er følgende:

    1. Spar op, så I har minimum 10% og helst 20% til udbetalingen. Det sikrer jer (med stor sandsynlighed) for at havne i en situation, hvor I skal sælge som teknisk insolvente og ikke kan få delt gælden.

    2. Hvis man insisterer på at købe med 100% belåning, så vælg i det mindste et fastforrentet lån med afdrag. Dels får I afvikling på gælden. Dels har I konverteringsmulighed til kurs 100. Hermed vil det renteinducerede tab på boligen, som man typisk ser i rentestigningssituationer, i stor grad blive opvejet af en renteinduceret kursgevinst på obligationerne.

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.