Danske Bank og socialt ansvar

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #93511
    AnonymForfatter

    Bankerne har generelt fornægtet, at de skulle have et socialt ansvar – især Danske Bank, hvis sidste udspil tilsyneladende er et forsøg på at deportere urentable kunder til andre pengeinstitutter. En del af disse kunder har formentlig tidligere har givet banken en god indtjening – men er nu pensionister, bistandsmodtagere eller på anden måde pekuniært handicappede.

    Selvfølgelig har de samme kunder – sammen med landets øvrige borgere – holdt hånden under bankerne i krisens værste tid. Men som Ioseb Djughasjvili (aka Josef Stalin) udtrykte det hundrede år tidligere: “Taknemmelighed er en sygdom hos hunde". For Danske Banks nye direktør handler det nemlig kun om at fremvise så stort overskud som muligt. Handlekraften er allerede bevist ved massive fyringer af bankens ansatte – tilsyneladende er mantraet, at ældre servicemindede medarbejdere kun er til besvær.

    I samme forbindelse er Danske Bank i parløb med de andre store banker medvirkende til lukning af lokalsamfundene. Filialerne lukkes raskvæk i de små byer – og hvis man er rigtig heldig, efterlades en pengeautomat. Der er områder, der er så heldige at have en lokal bank, altså en mindre bank, der ikke er blevet kvalt i egne ambitioner – men der er desværre også mange steder, hvor lokalbankerne tidligere er blevet opslugt af de store. I disse lokalsamfund må man blot håbe, at den “store" lod pengeautomaten blive stående. Det er som sagt ikke en selvfølge.

    Skulle du ønske at flytte til en anden bank- og har optaget lån før finanskrisen – så vær klar til den store prøve. Har du givet sikkerhed i fast ejendom – altså hus, ejer- eller andelslejlighed, risikerer du nemlig, at den sikkerhed er skrumpet betydeligt. Det kan også være, at din indtægt faldet siden lånets optagelse. Faktorer, der kan betyde, at andre pengeinstitutter ikke ønsker at overtage risikoen.

    Dette betyder, at du er udnævnt til officiel malkeko – banken kan nemlig hæve renten på dit lån efter behag – eller efter behov i.e. større overskud). Du kan i den situation blot notere dig, at lånets løbetid stiger og stiger i takt med renteforhøjelserne – uden at kunne gøre noget. Du er faktisk stavnsbundet. Måske ikke i al evighed – men i hvert fald indtil der sker en væsentlig forbedring af enten din og/eller landets økonomi.

    Da hver eneste borger i Danmark skal have en Nemkonto – må det være et minimumskrav, at man kan få en sådan uden omkostninger. Hvis bankerne er for store til, at de må gå fallit og derfor forlanger både statsstøtte og -garantier på lempelige vilkår, så må de samme banker også være parat til at indse, at de har et ansvar over for landets borgere.

    #194380
    testForfatter

    vrøvl, bankerne har selv betalt bank pakkerne.

    og nej tak til kommunisme. Det virker ikke

    #194386
    AnonymForfatter

    Helt enig med Simon.
    Hvis bankerne ikke vil påtage sig det ansvar som de i sin tid selv har bedt om. Så bør forholdet mellem banker og staten tages op til fornyet overvejelse.

    #194388
    HalliHalloForfatter

    Hvis man er utilfreds med Danske Banks gebyrer m.v., så flytter man jo bare konto.

    Som tidligere skrevet vil der altid være rigeligt med banker, der ikke ønsker at opkræve
    gebyrer.

    Nu kommer PFA snart med deres egen bank, og hvem tror at den, som en medlemsejet virksomhed, vil
    opkræve 480 kr. i løbende gebyr for at have en konto. Jeg tror det næppe, men om man skal have en pensionsopsparing i selskabet for at oprette en konto vides ikke. Nu må vi se hvad de kommer med.

    Som aktionær i Danske Bank kan jeg kun være tilfreds med at indtjeningen øges, men jeg tænker nok
    for meget på den lille kunde, der må til lommerne, for at fylde mine yderligere. Det finder jeg
    bare ikke særligt rimeligt.

    #194410
    AnonymForfatter

    Til mr Test or maybe mr. Mccarthy,
    jeg sagde ikke, at bankerne ikke betalte til bankpakkerne – men hvis det hele var kollapset, så var regningen endt hos den danske stat – (altså bl.a. dig og mig). Bankerne kunne fortsat låne i udlandet til rimelige satser, fordi den danske stat – stadig dig og mig + alle andre garanterede for bankerne.

    Med hensyn til at råbe commies – så vil jeg spørge – kender du denne:

    Well, I couldn’t leave
    Unless the old man chased me out
    ’Cause I’d already promised
    That I’d milk his cows
    I had to say something
    To strike him very weird
    So I yelled out
    “I like Fidel Castro and his beard”
    Rita looked offended
    But she got out of the way
    As he came charging down the stairs
    Sayin’, “What’s that I heard you say?”

    I said, “I like Fidel Castro
    I think you heard me right”
    And ducked as he swung
    At me with all his might
    Rita mumbled something
    ’Bout her mother on the hill
    As his fist hit the icebox
    He said he’s going to kill me
    If I don’t get out the door
    In two seconds flat
    “You unpatriotic
    Rotten doctor Commie rat”

    Well, he threw a Reader’s Digest
    At my head and I did run
    I did a somersault
    As I seen him get his gun
    And crashed through the window
    At a hundred miles an hour
    And landed fully blast
    In his garden flowers
    Rita said, “Come back!”
    As he started to load
    The sun was comin’ up
    And I was runnin’ down the road

    Ellers burde du overveje – om du kendte nok til klassikerne – og et hint -forfatteren er ikke republikaner

    #194412
    AnonymForfatter

    Hallihallo:

    PFA kommer ikke med bank med almindelige konti – det er konti, der er beregnet til pensionsudbetalinger.

    #194414
    HalliHalloForfatter

    PFA kommer, mig bekendt, med i hvert fald en almindelig indlånskonto med et tilhørende betalingskort, hvordan dette kort kommer til at se ud er der ingen der ved endnu.

    Det eneste de har meldt ud er at de ikke vil tilbyde udlån.

    PFA har vist allerede oprettet deres egen investeringsforening, så mon ikke du også vil kunne erhverve andele gennem deres nye bank, det vil jeg da næsten tro.

    #194448
    testForfatter

    Simon da altid morsomt med en sang men dit argumenter er ulogisk, fordi staten tjente penge på at rede nogen banker faktisk gode penge mens de ville ha tabt rigtigt mangen penge hvis staten ikke havde redet banker skal bankerne nu være taknemlige og sænke deres indtjening ?

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.