Fra F3 til ? (Sælge hus om 5 års tid, så skal bare afdrage MAX i denne periode)

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #93227
    AnonymForfatter

    Vi har et F3 LÅN, 1,8mio. skyldes der.
    PT har vi afdragsfrihed pga. barsel mm. NU skal der afdrages.
    Er simpelthen på herrens mark og der gives gode råd i øst og vest.
    fastforrentet: SKulle være billigere at indfri, men renten er jo noget højere end felxlånene?
    F5: Så kender vi renten i de 5 år, men hvad hvis vi kan sælge før så er sådan et dyrt i kurs tab ik?
    F3: Sammen som F5 i princippet?
    F1: Lav rente, men dyrt bidrag?
    Vi sidder pt. for 6800 før skat 4500 efter skat, vi har råd til en stigning på 2000-2500 tusind. Jeg FATTER ikke før/efter skat princippet, jo forstår selvf. at man kan trække fra i skat, men der er jo så forskel på hvad man kan trække fra? :-/

    HVAD ville I gøre hvis det bare handler om at få lånet betalt af og så sælge, altså vi behøver ikke at sidde ‘sikkert’ om 10 år for der er vi flyttet 😛

    #188310
    thsvForfatter

    Hvad er din renteforventning for de næste 5 år?

    Et fastforrentet lån beskytter jeres værdi af boligen ved rentestigninger, mens et Flekslån giver den laveste rente her og nu.
    Så selv ved et salg om 5 år kan et fastforrentet lån let være bedste valg, 4% 30 år lånene var nede omkring kurs 80, da renten var høj i efteråret 2008, og hvor F1-renten blev 5,2% for 2009.

    Jeres lån koster åbenbart 80.000 årligt i renter og adm.bidrag, og skattefordelen af renterne er 32-33% afhængigt af jeres bopæl. I får således de 2.300 kr ekstra udbetalt qua jeres renteudgift.
    Vælger I F1 fremover vil rente&bidrag kun være ca. 27.000 kr i 2013, og I vil få 1.500 kr mindre udbetalt, hvis I husker at ændre jeres forskudsopgørelse, ellers får I et skattesmæk på 18.000 kr.

    #188314
    fk2001Forfatter

    F5 kan medføre et kurstab da det skal indfries til markedskursen, som vil være over 100, såfremt renten falder i perioden, hvorfra du optager lånet og frem til den dag det skal indfries. Men det kan også gå den anden vej. Stiger renten, falder kursen, og du får dermed en kursgevinst.

    Renten er pt. lav, men den kan selvfølgelig gå lavere, hvorved F5 lånets kurs stiger. Eks. hvis kursen stiger til 102 koster det at indfri et lån på 1.000.000: 1,02*1.000.000 = 1.020.000, så altså 20.000 kr ekstra som du ikke får noget for. Stiger renten, falder kursen, og så går det den anden vej, så du tjener på situationen.

    Fastforrentede lån er bedre stillet, da de har den fordel at de kan indfries til kurs 100 (man skal give 3 måneders varsel) såfremt kursen er over 100. Er kursen under 100 handles lånet til markedskursen. Man har derved mulighed for kursgevinst, og kan undgå kurstab.

    Man skal huske på at huspriserne i nogen grad afspejles i rentens udvikling, således at kurstab/gevinst mere eller mindre udlignes i salgsprisen.

    Hvis du har planer om at sælge, og gerne vil afdrage mest muligt, så skal du holde renten lav og afdragene høje. Det gøres nok bedst med et F5 med afdrag. Herved kender du rente og afdrag de næste fem år.

    #188322
    thsvForfatter

    Dit eksempel vil føre til en kursgevinst, da F5-kursen pt. er over 103,%, hvorved den obl.restgæld, der skal indfris kun er ca. 965.000 kr pr. lånt million.
    Åbenlyst at du ikke kender til F5-lånets renteberegning og de obligationer, der ligger bag lånet.
    F5-lånet er ikke særligt risikabelt ved den lave rente, der er gældende nu, det var noget andet dengang renten var 5%.

    #188334
    fk2001Forfatter

    Det kan du da ikke vide. Kursen kan være hvad som helst hvis obligationerne skal hjemkøbes før tid.

    Angående din personlige kommentar, vil jeg bede dig vise høflighed fremover.

    #188352
    AnonymForfatter

    hmm… tak for jeres svar.
    Ikke at jeg er blevet klogere 😉

    Hvis vi omlægger til F5 nu vil vi kende renten og stadig have et nogenlunde fradrag, dvs. ikke stige SÅ meget i mdl. udgift?
    OG vi vil sagtens kunne indfri lånet uden synderlige omkostninger såfremt at renten ikke falder yderligere. Nu er jeg ikke renteekspert men KAN den snart falde mere?

    #188358
    testForfatter

    mettehansen
    skatte fradrag gives for renter og bridraget, ikke på den del af ydelse der er nedbringelse af gælde altså afdraget.

    Spørgsmålet her er vel snare hvad der giver dig den lavest rente (plus bidrag og øvrige omkostninger) i den tid du har tilbage før du sælger huset og ikke så meget hvor meget du afdraget på din hus gæld. Bort set fra den forskel der kunne være eller er mellem den rente du betaler på din gæld og den rente du har på din opsparing er der ingen forskel på om du afdrager ekstre på dit lån eller sætter pengende på en konto i banken.

    om det kan betale sig at omlægge dit F3 til et F5 afhænger af hvornår du gør det, som udgangspunkt er det fordyrt at indfri før tiden og hvad rente plus omkostninger du kan få på en F5 sammenlignet med de øvrigt tilbud er det du skal overveje

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.